Insekter og andre smådyr, der berører soldugbladenes kirtelhår klistrer sig oftest fast. Under kampen for at komme væk, bliver dyrene blot endnu mere klistret ind i "dugdråberne", som indeholder enzymer der nedbryder byttet til aminosyrer, som planten bruger i sin vækst.  Nærliggende kirtelhår stimuleres af byttedyret og bevæger sig indover for efterhånden fuldstændigt at omslutte dyret. Små dyr drukner simpelthen i den klistrende masse, mens større dyr risikere en langsom sultedød fordi de ikke kan komme væk. Bevægelserne som planten foretager, sker i løbet af flere timer, måske en hel dag afhængigt af temperatur og vækstforhold.

Insekter og andre smådyr, der berører soldugbladenes kirtelhår klistrer sig oftest fast. Under kampen for at komme væk, bliver dyrene blot endnu mere klistret ind i "dugdråberne", som indeholder enzymer der nedbryder byttet til aminosyrer, som planten bruger i sin vækst. Nærliggende kirtelhår stimuleres af byttedyret og bevæger sig indover for efterhånden fuldstændigt at omslutte dyret. Små dyr drukner simpelthen i den klistrende masse, mens større dyr risikere en langsom sultedød fordi de ikke kan komme væk. Bevægelserne som planten foretager, sker i løbet af flere timer, måske en hel dag afhængigt af temperatur og vækstforhold.
  • Insekter og andre smådyr, der berører soldugbladenes kirtelhår klistrer sig oftest fast. Under kampen for at komme væk, bliver dyrene blot endnu mere klistret ind i "dugdråberne", som indeholder enzymer der nedbryder
  • byttet til aminosyrer, som planten bruger i sin vækst.  Nærliggende kirtelhår stimuleres af byttedyret og bevæger sig indover for efterhånden fuldstændigt at omslutte dyret. Små dyr drukner simpelthen i den klistrende masse,
  • mens større dyr risikere en langsom sultedød fordi de ikke kan komme væk. Bevægelserne som planten foretager, sker i løbet af flere timer, måske en hel dag afhængigt af temperatur og vækstforhold.

Insekter og andre smådyr, der berører soldugbladenes kirtelhår klistrer sig oftest fast. Under kampen for at komme væk, bliver dyrene blot endnu mere klistret ind i "dugdråberne", som indeholder enzymer der nedbryder byttet til aminosyrer, som planten bruger i sin vækst.  Nærliggende kirtelhår stimuleres af byttedyret og bevæger sig indover for efterhånden fuldstændigt at omslutte dyret. Små dyr drukner simpelthen i den klistrende masse, mens større dyr risikere en langsom sultedød fordi de ikke kan komme væk. Bevægelserne som planten foretager, sker i løbet af flere timer, måske en hel dag afhængigt af temperatur og vækstforhold.