Byggeri i Rådmandshaven.

Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening Næstved vedr. lokalplan 171
for byggeri i Rådmandshaven.

Afgrænsning:
Fra start af blev kommunens borgere lovet, at byggeriet kun var på de nuværende
parkeringsarealer.
Dette har vist sig ikke at være sandt!
Hotellet skal opføres delvis udenfor parkeringsarealerne og vil derfor skade en del af
det grønne område, der er i dag.
Rådmandshaven er et unikt grønt område i byen – både skoven og det parklignende
område imellem skoven og administrationsbygningen. Det må ikke skades!
Boligblokke i op til 6 etager vil danne en ”mur” mod Rådmandshaven og Susåen.
Hotellet vil med sine 12 etager og sin nordlige placering virke som en endnu større
mur. Visualiseringerne i lokalplanen er direkte misvisende, idet de får
administrationsbygningens 3 etager til at fremstå højere end de påtænkte 6 etagers
boliger.
Dette giver ikke et retvisende billede af, hvad byens borgere skal tage stilling til ved
denne høring!

DN Næstved mener derfor, at det påtænkte hotel bør tages ud af planen. Eller at
en af boligblokkene bør tages ud af planen, så projektet kan holdes indenfor
parkeringsarealet.

Detailhandel:
Der er ingen beskrivelse af, hvor en detailhandel skal anlægges. Er det indenfor
hotellets bygning? Er det ved siden af hotellet?

Den manglende beskrivelse af denne detailhandel giver et misvisende billede af
lokalplanens indhold.

International naturbeskyttelse:
Nærmeste Natura 2000-område er Rådmandshaven, habitatområde nr. 146, der er
beliggende vest for lokalplanområdet. Selvom selve området er beliggende udenfor
planområdet, er det så tæt på, at Næstved Kommune burde have medtaget
konsekvenser for dette område. Dette synes Næstved Kommune at være klar over,
siden man nævner flagermus (bilag IV arter), blot uden at forholde sig réelt til dette.
Næstved Kommune nævner et flagermusegnet træ, der bevares. Andre træer, der
fungerer som ledelinier for flagermus, forholder man sig ikke til.
Der har været forlydender om, at disse træer skulle flyttes (hvilket næppe kan lade sig
gøre med en gruppe træer i den alder), andre forlydender siger, at de fældes. Hvordan
skal borgerne forholde sig til det?

DN Næstved finder det forkert, at Næstved Kommune ikke fortæller, hvad man
vil gøre for at sikre områdets flagermus.

Naturbeskyttelse:
At skovbyggelinien og åbeskyttelseslinien stadig sættes ud af kraft, finder DN
Næstved meget forkert. Det er trods alt lovgivning, og det faktum, at man en gang har
tilsidesat denne lovgivning, berettiger ikke til at man gentager dette lovbrud.

Belysning:
Her forholder Næstved Kommune sig kun til belysning ved boligblokke og gennem
den såkaldte grønne kile.
Der stilles tilsyneladende ingen krav til belysning af hotellet? Ej heller til eventuel
belysning af tagterrasse på hotellet?

Miljørapport:
Det konkluderes ud fra vurderingen af planernes mulige påvirkning af naturtyper og
arter på udpegningsgrundlaget for H146 Rådmandshave, at der ikke vil ske en
væsentlig påvirkning af naturtyper eller arter på områdets udpegningsgrundlag og
områdets integritet. Der skal derfor ikke gennemføres en Natura 2000-
konsekvensvurdering for området.

Med baggrund i nedenstående finder DN Næstved, at der vil ske en væsentlig
påvirkning af bilag IV arter (flagermus), så derfor kræver vi, at der
gennemføres en Natura 2000-konsekvensvurdering for området!

Miljørapport:
I lokalplanområde 171 er der ved feltundersøgelserne fundet almindelige
flagermusearter, som er om fattet af Habitatdirektivets Bilag IV. Ved
feltundersøgelserne blev der registeret dværgflagermus, skimmelflagermus,
brunflagermus, sydflagermus og troldflagermus.
Ved NOVANA overvågning er der registreret 8 arter af flagermus: vandflagermus,
frynseflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, brun
langøre og bredøret flagermus. Hermed er der altså registreret 8 arter af
flagermus og ikke kun 5 arter!
Liste over væsentlige og veldokumenterede fundområder for Bredøret flagermus, der,
refererer til et kortlag produceret for et par år siden af Hans J. Baagøe og Esben Terp
Fjederholt over udvalgte skovområder og parkområder og deres omgivelser med,
hvad vurderedes som fast forekomst af Bredøret flagermus. Her angives bredøret
flagermus registreret i 2009, 2014 og 2016. Da forekomsten af bredøret flagermus
karakteristeres som ”fast forekomst” over en længere årerække, er der intet grundlag
for at mene, det skulle forholde sig anderledes.

DN Næstved kan derfor ikke godkende registreringen af flagermus i forbindelse
med lokalplan 171.
Vi finder, at registreringen er mangelfuld og negligerer tidligere validerede fund.
DN Næsved hæfter sig især ved, at der tidligere ved validerede undersøgelser er
registreret bestand af bredøret flagermus.

Lyspåvirkning:
Flagermus kan ændre adfærd ved lyspåvirkning, hvilket kan påvirke deres flyveruter
og fouragerings adfærd (Miljøministeriet, 2013). I lokalplan 171 er der fastsat
bestemmelser om at belysning i den grønne kile skal etableres langs stisystemet med
nedadrettet lyskilde.
Men i lokalplanen/miljørapporten nævnes intet om belysning af/fra det påtænkte
hotel? Man må formode, det vil give en del lyspåvirkning, som ikke er beskrevet og
tilsyneladende ikke underlagt restriktioner.
En tagterrasse med café må ligeledes forekomme at være oplyst.
Det vil påvirke flagermus, herunder bredøret flagermus.
Flagermus påvirkes negativt af kunstigt lys, især blå, grønt og hvidt lys, da de
er følsomme over for det, og lyset forstyrrer deres jagt, navigation og
områder. Flagermus kan også blive blændet af skarpt lys, når de flyver fra
mørke til lys, hvilket kan påvirke deres adfærd.

Påvirkning af lys
• Lysfølsomhed: Flagermus er meget følsomme over for lys, især det blå og
grønne lys, som de kan se godt i og bruger til at orientere sig.
• Jagtmønstre: Kunstigt lys tvinger flagermus til at ændre deres jagtruter og
kan formindske de områder, hvor de kan finde føde.
• Blænding: Hvidt lys kan blænde flagermus, ligesom det gør for mennesker,
hvilket kan forstyrre deres evne til at navigere.
• Negative konsekvenser: Jo mere lys der er i et område, jo mindre bliver det
samlede levested for flagermus, hvilket kan føre til et fald i deres antal.

Det, at belysning påvirker flagermus negativt i forhold til deres fødesøgning,
har stor betydning for bestandens størrelse. Flagermus har en langsom
reproduktion, idet de kun får 1 unge om året, så hvis denne unde går til
grunde p.gr.a. mangelfuldt fødegrundlag (som følge af lyspåvirkning), vil
bestanden påvirkes negativt.

Dette er ulovligt i henhold til bilag IV direktivet!
Miljøvurderingens udtalelser om, at ”lokalplanen indeholder bestemmelser om
lyskilder, vil lokalplanens bestemmelser om belysning medvirke til at
begrænse lyspåvirkningen og dermed påvirkningen af flagermusenes adfærd.
På bag grund af dette, vurderes det, at lysforholdene ingen påvirkning har på
flagermusenes i området.” finder DN Næstved direkte misvisende.

Artelia har henover sommeren 2025 undersøgt for flagermus.

Ifølge miljørapporten, er ”Undersøgelserne udført i overensstemmelse med
Forvaltningsplan for flagermus (Møller, Baagøe, & Degn, 2013) og Teknisk
Anvisning for flagermusover vågning under det nationale
overvågningsprogram NOVANA (Søgaard, Elmeros, & Baagøe, 2018).”
Dette er ikke sandt!

Flagermusenes optræden i, og brug af landskabet kan være forskellig hen igennem
den aktive del af året (sommerhalvåret). Vil man undersøge den totale artsdiversitet af
flagermus, og altså også skaffe viden om flagermusforekomsten i strejf og
træktiderne forår og efterår, er det nødvendigt at besøgene i området fordeles over
hele denne periode. Erfaringer viser, at skal man sikre at få alle arter med, må et
større område gennemsøges grundigt med flagermusdetektorer og udlægning af
automatiske lyttebokse mindst 5 nætter fordelt med 1 gang i foråret (slut april-tidl.
Juni.) 2 gange i yngletiden (ca. 20.7. – 7.8) og 2 gange i eftersommer –efterår (dvs. i
strejf- og træktiden i slutningen af august til starten af oktober).
Selvom flagermushunnerne i yngletiden er stedbundne til samme skovområde, vil der
indenfor f.eks. et større varieret skovområde, derfor ofte ske ændringer i hvilke
fourageringssteder flagermusene foretrækker i skovområdet og dets omgivelser. Dette
er grunden til, at vi foretrækker, at der lyttes i området mindst to gange fordelt hen
over yngletiden for at sikre at alle arter findes.
Baagøe, 2017

Artelia har undersøgt med lyttebokse 23/6-26/6 samt en manuel aflytning
20/8.
Dette er langt fra i overensstemmelse med Hans Baagøe’s og andres
anbefalinger.
DN Næstved finder registreringen af flagermus yderst mangelfuld og derfor
ikke troværdig.

Konklusion:
DN Næstved opfordrer Næstved Kommune til at tage ansvar for naturen
i Rådmandshaven og de hertil knyttede arter og trække Forslag til
lokalplan 171 og Kommuneplanstillæg tilbage!

Mvh
Henriette Gaborit
Danmarks Naturfredningsforening Næstved
formand