DN Næstveds høringsvar vedrørende Baltic Pipe

Miljøkonsekvensrapport vedr. Baltic Pipe. Høringssvar. Allerførst må vi konstatere, at der igangsættes en enorm investering i en fossil løsning, hvor vi finder, at pengene var langt bedre brugt på grøn omstilling til vedvarende energi samt forskning heri. Det er vores opfattelse, at Baltic Pipe næppe vil hjælpe på målet om at nedsætte CO2- udledningen; alene driften skønnes at føre til en CO2-udledning på 30.000 ton årligt. 

 Vedr. kompressorstation ved Everdrup  Principielt er DN Næstved positiv overfor, at to infrastruktur-/tekniske anlæg (motorvej og kompressorstation) samles. Dog understøtter det tekniske anlæg ikke de naturmæssige og landskabelige intensioner med det grønne indsatsområde, som anlægget vil komme i tæt berøring med og visuelt vil præge. På arealerne syd for kompressorstationen anbefaler DN Næstved derfor skovrejsning; høje træer, som med tiden vil kunne skjule det store anlæg og slutte sig til skoven omkring, så anlægget lukkes inde.  Der er fundet den sjældne hasselmus i området i forbindelse med VVM for en fremtidig motorvej mellem Rønnede og Næstved, rute 54, og der er registeret spredning sydøstover. DN Næstved finder det derfor rigtigt, at der etableres beplantningsbælte om anlægget som beskrevet i Forslag til landplansdirektiv for Baltic Pipe. Vi anbefaler en etablering af jordvold, som tilplantes, og beplantningsbæltet bør fastholdes på minimum 30 meter og omkring hele anlægget.  DN Næstved anbefaler beplantningsbæltet som en seksrækket, skærmende beplantning bestående af hjemmehørende, hasselmusvenlige, hurtigt og langsomt voksende, løvfældende arter. En evt. andel af stedsegrønne bør ikke overstige 5%. Plantes der seks rækker træer og buske tilstrækkeligt tæt, vil anlægget også være afskærmet i vinterhalvåret. Beplantning og jordvold bør etableres i umiddelbar forbindelse med anlægsfasen.

Inde på kompressorstationens areal anbefaler DN Næstved befæstede områder holdt på det absolut nødvendige, og de ubefæstede områder tilsået med hjemmehørende, insektvenlige blomster som blomstereng, der holdes usprøjtet. Herved tilgodeses vilde bier, sommerfugle og andre insekter, der alle er i tilbagegang.  Dette også anbefalet ud fra det faktum, at området er grønt indsatsområde, og store arealer nu vil overgå til dette landskabeligt og naturmæssigt fremmede, tekniske anlæg. Med en grøn og sprøjtefri tilgang gives naturen og biodiversiteten lidt tilbage af det, der nu tages - ikke mindst med reference til det allerførste, vi skriver i dette høringssvar.  Vandhullerne indenfor kompressorstationens areal er sandsynligvis levesteder for flere paddearter, som er fredede og skal sikres. Vi finder ikke formuleringen ”relevante afværgeforanstaltninger” tilstrækkelig og ønsker præcis beskrivelse af hvilke afværgeforanstaltninger, der påtænkes gennemført.

Flagermus og andre bilag IV-arter I tilknytning til kompressorstationen skal der etableres ny elforsyning i form af et nedgravet elkabel, dels fra Haslev, dels fra Blangslev. Dette berører to kommuner, både Næstved og Faxe Kommune. De kendte flagermusbestande findes ligeledes i begge kommuner. Vores bemærkninger vedr. flagermus og andre bilag IV-arter er derfor ikke kun begrænset til områder indenfor Næstved Kommune. DN Næstved vil henlede opmærksomheden på, at visse dele af linjeføringen for dette elkabel kommer til at gå igennem og/eller meget tæt på områder, der er kendte levesteder for bestande af flagermus. Vi finder Baltic Pipe-projektets undersøgelse af disse levesteder meget mangelfuld og udokumenteret.  Vi gjorde allerede i vores høringssvar januar 2018 opmærksom på VVM-redegørelse og hertil knyttede, grundige undersøgelser i forbindelse med fastlægning af linjeføring for påtænkt motorvej mellem Næstved og Rønnede (rute 54).  Vi står meget uforstående overfor, at man ikke har inddraget f.eks. resultaterne af de meget grundige registreringer af Flagermus i præcis det samme område, da bestanden er artsrig, 11 arter ud af de 17 danske, herunder den rødlistede Bredøret Flagermus.  Visuel registrering af ”mulige flagermusegnede træer” finder vi langt fra tilstrækkeligt. De påtænkte afværgeforanstaltninger for flagermus er ligeledes meget vagt formuleret. DN Næstved ønsker præcise og bindende formuleringer. Muligt påvirkede lokaliteter skal friholdes, og den endelige linjeføring skal lægges udenom eksisterende og potentielle flagermuslokaliteter. 

Det bør endvidere på forhånd præciseres, at beslutninger vedr. sådanne bilag IV-arter træffes af eksperter på området og ikke overlades til f.eks. konsulenter og entreprenører, der sandsynligvis er under pres for at udføre opgaven hurtigt og billigt eller er i andet afhængighedsforhold til opdragsgiver. Objektivitet skal sikres. Der bør endvidere etableres løbende monitorering af flagermusbestanden før og efter arbejdet med Baltic Pipe og elkablet til Everdrup. På den måde kan det registreres, om bestanden bevares eller går tilbage som følge af indgrebet. Såfremt bestanden skulle gå tilbage, forventer vi, at der på forhånd er afsat midler i projektet, så der kan gennemføres yderligere tiltag for at forhindre dette. På samme måde finder DN Næstved de påtænkte afværgeforanstaltninger i forhold til hasselmus ved Storskov alt for vagt formuleret og dermed utilstrækkelige. Genplantning med hassel og bærbuske bør indgå i og udføres af Baltic Pipe-projektet, som en naturlig del af genopretningen af de skader, naturen påføres som følge af projektet. Det kan ikke overlades til en mulig aftale med den lokale godsejer. Hasselmus er undersøgt af en unavngiven dansk ekspert, der har registreret potentielle levesteder. Hvem er denne ekspert? I samme område har DN Faxe, i samarbejde med Faxe Kommune, registreret og opsat redekasser. Dette er formidlet til MST, der har kendskab til forekomsten af hasselmus i området og bl.a. har planlagt NOVANA-tjek i løbet af foråret 2019.  Samlet set mangler vi en grundig og ordentlig udpegning af levesteder for flagermus og andre bilag IV-arter foretaget af eksperter indenfor området, og at disse levesteder helt friholdes for anlæg.

Vandløb DN Næstved opfordrer til, at alle vandløb krydses ved kontrolleret underboring. Dette gælder både i forhold til gasledningen og elkabel. Gennemgravning af vandløb er ikke acceptabelt. Den påtænkte rørbro ved Krobæk vil måske ikke påvirke dyre- og planteliv i væsentlig grad, men den vil skæmme voldsomt visuelt og landskabeligt. I forbindelse med krydsningen af navnlig Suså bør hele flodsengen holdes fri for synlige, tekniske installationer, bygninger, m.v. I naturmæssigt og landskabsmæssigt udpegede områder, ikke kun de naturfredede, bør teknikhuse og andre installationer undgås; hvis dette ikke er muligt, så  indbygges i de landskabelige former, så de syner af mindst muligt. Igen bør beplantning etableres, så anlæggene skjules.

DN Næstved gør i denne forbindelse opmærksom på de mange vandløb i Denderup Vænge, og at disse forsyner den meget rene Denderup Sø og er tilløb til Suså, som er Natura 2000. Der skal i projektering og udførelse tages udstrakte miljømæssige hensyn, f.eks. i forhold til maskiner og brændstof, m.v., til disse forhold.

Henriette Gaborit og Erica Mangor Heyckendorff Bestyrelsesmedlem og formand, lokaldeling Næstved Danmark Naturfredningsforening