Høringssvar

DSB værksted ved Fårebakkerne

Danmarks Naturfredningsforening Næstveds høringssvar vedr. Miljøkonsekvensrapport for DSB værksted.

Danmarks Naturfredningsforening Næstveds høringssvar vedr. Miljøkonsekvensrapport for DSB værksted.

En miljøkonsekvensrapport skal selvsagt kortlægge konsekvenserne af de miljømæssige påvirkninger for landskab og natur. Dette skal gøres redeligt og uden at bagatellisere. Dette finder DN ikke er tilfældet! En lang række påvirkninger til skade for natur, biodiversitet og fredede arter beskrives, men DN finder ikke, at vurderingen af skadernes omfang er realistisk. I flere tilfælde beskrives afværgeforanstaltninger, der ikke er dokumenterede. F.eks. skal en del af Skovmosen nedlægges og en erstatningsmose anlægges et andet sted på arealet, men DN savner dokumentation for undersøgelser af jordbundsforhold, hydrologi o. lign, der kan vise, om en mose rent faktisk kan etableres pågældende sted. Det er DNs indtryk, at hele rapporten er udarbejdet med et forudbestemt formål: at nedtone de natur- og miljømæssige konsekvenser af projektet. Landskab og visuelle forhold. Anlægget placeres i et unikt landskab ved Mogenstrup Ås, som er Danmarks længste ås og et meget markant og synligt landskabselement, hvor især kontrasten mellem det flade landskab og den bratte stigning, man møder ved åsfoden, giver oplevelsen af Åsen karakter. Placering af et så stort teknisk anlæg, med hegn, lysmaster, en bygningshøjde på 10 meter samt tekniske installationer på op til 20 meter, vil uden tvivl skæmme landskabet og påvirke oplevelsen af landskabet ved og på Åsen i negativ retning. At beskrive denne påvirkning af landskabet som ”lille til moderat” er en underdrivelse af dimensioner! DSB værkstedet skal, når det er i drift, bemandes 24 timer i døgnet og vil derfor skulle være oplyst i alle mørke timer. Området er i dag uforstyrret af lysforurening. Her finder DN visualiseringen i miljøkonsekvensrapporten misvisende. Den fremtidige lyspåvirkning vil snarere komme til at ligne den lyspåvirkning, man ser  ved f.eks. Ringsted Station, som vises på nedenstående foto. Som det fremgår, er lyspåvirkningen her betydelig, og kan derfor ikke beskrives som ”lille til moderat”!

Foto: Steen Knarbeg

 

Natur og biodiversitet. Naturbeskyttelsesloven skal beskytte en række særlige naturtyper mod tilstandsændringer. Indenfor planområdet findes mange af disse beskyttede naturtyper og hertil knyttede truede og beskyttede arter. Bestemmelser i Habitatdirektivet er implementeret i dansk lovgivning og indebærer, at en plan eller et projekt ikke kan gennemføres, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV dyrearter, eller hvis det ansøgte kan ødelægge bilag IV plantearter i alle livsstadier. Skovloven har til formål at bevare og værne om landets eksisterende skove, herunder arealer udpeget til fredskov, hvor der er skovpligt. - Brakmarken, der skal nedlægges, tillægges ikke væsentlig betydning for arter, natur, naturmæssige værdier og biodiversitet. Den opfattelse deler DN på ingen måde. Netop fordi den er udyrket og usprøjtet, rummer brakmarken stort potentiale for høj biodiversitet. At den er ikke omfattet af §3 beskyttelse, berettiger efter DNs opfattelse på ingen måde til at mene, at nedlæggelse af denne ”ingen påvirkning” har! - Skovmosen, beliggende i fredskov, hvor den beskyttede orkidé Ægbladet Fliglæbe vokser. Anlægget skal placeres på en del af mosen, hvorfor der som afværgeforanstaltning skal anlægges en ny mose på et tilsvarende areal. DN finder det ikke dokumenteret, at det overhovedet kan lade sig gøre?! Der skal søges dispensation fra Miljøstyrelsen for at fjerne orkidéerne. DN finder det ikke retvisende, at beskrive disse tiltag som ”lille påvirkning”. - Der er registreret adskillige flagermusarter i området. Disse er alle fredede og beskyttede bilag IV arter. Der er i rapporten især fokus på deres levesteder. DN finder det til gengæld, at beskrivelsen og vurderingen af den betydning for deres fourageringsmuligheder, at fredskov og læhegn nedlægges, alt for optimistisk, for vel anlægges der ny beplantning ved anlægget, men den er jo år om at vokse op, Rapporten belyser ikke de aktuelle konsekvenser i den forbindelse for flagermus, så DN mener ikke, at det er retvisende at konkludere, at den økologiske funktionalitet heraf ikke skulle have nogen betydning. - Taares bæk skal rørlægges på en strækning på 200 meter, så der kan bygges skinneanlæg. At det beskrives som en ”lille påvirkning”, finder DN uforståeligt! Miljøkonsekvensrapporten konkluderer, at projektet vil indebære tab af naturlokaliteter og biodiversitet. På den baggrund finder DN, at miljøstyrelsen ikke bør udstede en §25 tilladelse af DSB-anlæg ved Fårebakkerne Fladså!

På vegne af Danmarks Naturfredningsforening i Næstved Formand Rune Larsen Møllevej 1, Fensmark 4684 Holmegaard