DSB værksted ved Fårebakkerne

4 januar 2022. Arrogance over for borgere og loven i togværkstedssagen ved Fårebakkerne

DSB og Næstved Kommune er kommet på glatis og er blevet underkendt af Planklagenævnet. Dette forsinker planerne om et togværksted til 2 mia. med mindst halvandet år ved den naturskønne Fladså. Et fantastisk istidslandskab, klos op ad Fårebakkerne, som er en del af den fredede Mogenstrup Ås og med forekomst af arter omfattet EF-habitats direktivet.

Borgmesteren udtaler, at det da bare må være en formuleringsfejl, og at man bare vil indsende en ny lokalplan!

Enten forstår han det ikke, eller også er han ligeglad med loven og den demokratiske proces? 

DSB er desuden i vanskeligheder, fordi de lytter til Næstved Kommune.

Ved større anlægsprojekter skal der laves en miljøvurdering. Den kræver, at der undersøges alternativer. Det har man helt bevidst udeladt i denne sag, hvor der faktisk er adskillige bedre placeringsmuligheder! Teknisk set ønskes værkstedet placeret syd for Ringsted på en lige strækning. Dette er opfyldt mindst hundrede andre steder, hvor et værksted ville virke mindre indgribende. Faktisk er det svært at finde et værre sted end ved Fårebakkerne.

Der lever arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV på området. Her er EU-forordningen endnu klarere, den siger, at byggeri ikke kan tillades, med mindre der er store samfundsøkonomiske interesser på spil, og der ikke er andre alternativer.

Borgmesteren har fået ministeren til at blåstemple sagen, hvilket heller ikke er udtryk for respekt for borgere og loven. Men EU-forordninger kan en dansk minister eller anlægslov ikke hæve sig over. Så sagen vil blive påklaget igen og ført hele vejen om nødvendigt.

Ifølge loven er det bygherren, der skal undersøge alternativer. Det var måske derfor på tide, at DSB insisterede på, at mindst et af de utallige alternativer blev undersøgt?  Og at man holdt op med at lytte til Næstved Kommune alene, der skriver, at der ikke er alternativer i Næstved Kommune. Dette er ikke engang rigtigt, men der er absolut ingen, der siger, at det SKAL være i Næstved Kommune. Et nationalt foretagende som DSB skal ikke tænke i lokalpatriotiske særhensyn. 

Både loven om VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet), Planloven og EF-habitats direktivet skal sikre, at der tages hensyn til miljøet i planlægningen. De er ikke kun bureaukratiske benspænd for større anlæg. Det er på tide, at både Næstved og DSB respekterer dette og fx seriøst undersøger alternativer. 

Huse er blevet jævnet med jorden, og byggeriet er gået i gang, inden plangrundlaget var i orden. Ligesom man kan undre sig over, at en partifælle-minister blander sig i planprocessen?

Trods mange henvendelser om alternativer fra borgerne, har kommunen ikke svaret, og er sammen med bygherren, DSB, kommet i den situation, hvor de stædigt kaster flere gode penge efter dårlige.

Det er ikke borgerne og naturen, der skal bøde for, at myndighederne føler sig hævet over loven, og heldigvis er de heller ikke hævet over EU, så de kan lige så godt begynde at tænke sig om nu og finde et bedre alternativ. Det er faktisk muligt at finde en bedre placering, der både tilgodeser DSB’s interesser og ikke for altid spolerer et skønt naturområde. Det handler bare om politisk vilje.

Jørgen Alfastsen, næstformand i DN Vordingborg
Henriette Gaborit, næstformand i DN Næstved

30 januar 2021. Planklagenævnet ophæver lokalplanen. Det betyder, at lokalplanen ikke længere gælder

AFGØRELSE i klagesag om Næstved Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 105, et erhvervsområde til DSB-værksted ved Mogenstrup kommuneplantillæg nr. 18 til kommuneplan 2017-29 Næstved Kommune vedtog den 25. august 2020 endeligt lokalplan nr. 105, et erhvervsområde til DSB-værksted ved Mogenstrup, og kommuneplantillæg nr. 18 til kommuneplan 2017-29 for Næstved Kommune. Nogle beboere uden for planområdet har klaget over vedtagelsen af kommuneplantillægget. En anden beboer uden for planområdet har klaget over vedtagelsen af lokalplanen.
En gruppe borgere uden for lokalplanområdet har klaget over vedtagelsen af lokalplanen. Danmarks Naturfredningsforening, Næstved, har klaget over vedtagelsen af lokalplan og kommuneplantillægget. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: 
• Om kommuneplantillægget et i overensstemmelse med planlovens regler om udlæg af arealer til byzone, jf. planlovens § 11 a, stk. 6-11 og 13.
• Om planvedtagelsen er i strid med reglerne om bilag IV-arter som følge af påvirkningen af markfirben, springfrø, stor vandsalamander og flagermus.
• Om lokalplanen er i strid med kommuneplanen, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.
• Om der ligger saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen.
• Om lokalplanens redegørelse er i overensstemmelse med planlovens § 16, stk. 2.
• Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt officialprincippet.
• Planklagenævnet kan ikke behandle de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet ophæver lokalplanen. Det betyder, at lokalplanen ikke længere gælder.


Læs hele afgørelsen her (44 sider)

15 marts 2021. Danmarks Naturfredningsforening Næstveds høringssvar vedr. Miljøkonsekvensrapport for DSB værksted.

En miljøkonsekvensrapport skal selvsagt kortlægge konsekvenserne af de miljømæssige påvirkninger for landskab og natur. Dette skal gøres redeligt og uden at bagatellisere. Dette finder DN ikke er tilfældet! En lang række påvirkninger til skade for natur, biodiversitet og fredede arter beskrives, men DN finder ikke, at vurderingen af skadernes omfang er realistisk. I flere tilfælde beskrives afværgeforanstaltninger, der ikke er dokumenterede. F.eks. skal en del af Skovmosen nedlægges og en erstatningsmose anlægges et andet sted på arealet, men DN savner dokumentation for undersøgelser af jordbundsforhold, hydrologi o. lign, der kan vise, om en mose rent faktisk kan etableres pågældende sted. Det er DNs indtryk, at hele rapporten er udarbejdet med et forudbestemt formål: at nedtone de natur- og miljømæssige konsekvenser af projektet. Landskab og visuelle forhold. Anlægget placeres i et unikt landskab ved Mogenstrup Ås, som er Danmarks længste ås og et meget markant og synligt landskabselement, hvor især kontrasten mellem det flade landskab og den bratte stigning, man møder ved åsfoden, giver oplevelsen af Åsen karakter. Placering af et så stort teknisk anlæg, med hegn, lysmaster, en bygningshøjde på 10 meter samt tekniske installationer på op til 20 meter, vil uden tvivl skæmme landskabet og påvirke oplevelsen af landskabet ved og på Åsen i negativ retning. At beskrive denne påvirkning af landskabet som ”lille til moderat” er en underdrivelse af dimensioner! DSB værkstedet skal, når det er i drift, bemandes 24 timer i døgnet og vil derfor skulle være oplyst i alle mørke timer. Området er i dag uforstyrret af lysforurening. Her finder DN visualiseringen i miljøkonsekvensrapporten misvisende. Den fremtidige lyspåvirkning vil snarere komme til at ligne den lyspåvirkning, man ser  ved f.eks. Ringsted Station, som vises på nedenstående foto. Som det fremgår, er lyspåvirkningen her betydelig, og kan derfor ikke beskrives som ”lille til moderat”!

Foto: Steen Knarbeg

Natur og biodiversitet. Naturbeskyttelsesloven skal beskytte en række særlige naturtyper mod tilstandsændringer. Indenfor planområdet findes mange af disse beskyttede naturtyper og hertil knyttede truede og beskyttede arter. Bestemmelser i Habitatdirektivet er implementeret i dansk lovgivning og indebærer, at en plan eller et projekt ikke kan gennemføres, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV dyrearter, eller hvis det ansøgte kan ødelægge bilag IV plantearter i alle livsstadier. Skovloven har til formål at bevare og værne om landets eksisterende skove, herunder arealer udpeget til fredskov, hvor der er skovpligt. - Brakmarken, der skal nedlægges, tillægges ikke væsentlig betydning for arter, natur, naturmæssige værdier og biodiversitet. Den opfattelse deler DN på ingen måde. Netop fordi den er udyrket og usprøjtet, rummer brakmarken stort potentiale for høj biodiversitet. At den er ikke omfattet af §3 beskyttelse, berettiger efter DNs opfattelse på ingen måde til at mene, at nedlæggelse af denne ”ingen påvirkning” har! - Skovmosen, beliggende i fredskov, hvor den beskyttede orkidé Ægbladet Fliglæbe vokser. Anlægget skal placeres på en del af mosen, hvorfor der som afværgeforanstaltning skal anlægges en ny mose på et tilsvarende areal. DN finder det ikke dokumenteret, at det overhovedet kan lade sig gøre?! Der skal søges dispensation fra Miljøstyrelsen for at fjerne orkidéerne. DN finder det ikke retvisende, at beskrive disse tiltag som ”lille påvirkning”. - Der er registreret adskillige flagermusarter i området. Disse er alle fredede og beskyttede bilag IV arter. Der er i rapporten især fokus på deres levesteder. DN finder det til gengæld, at beskrivelsen og vurderingen af den betydning for deres fourageringsmuligheder, at fredskov og læhegn nedlægges, alt for optimistisk, for vel anlægges der ny beplantning ved anlægget, men den er jo år om at vokse op, Rapporten belyser ikke de aktuelle konsekvenser i den forbindelse for flagermus, så DN mener ikke, at det er retvisende at konkludere, at den økologiske funktionalitet heraf ikke skulle have nogen betydning. - Taares bæk skal rørlægges på en strækning på 200 meter, så der kan bygges skinneanlæg. At det beskrives som en ”lille påvirkning”, finder DN uforståeligt! Miljøkonsekvensrapporten konkluderer, at projektet vil indebære tab af naturlokaliteter og biodiversitet. På den baggrund finder DN, at miljøstyrelsen ikke bør udstede en §25 tilladelse af DSB-anlæg ved Fårebakkerne Fladså!

På vegne af Danmarks Naturfredningsforening i Næstved Formand Rune Larsen Møllevej 1, Fensmark 4684 Holmegaard