Høringssvar vedrørende forslag til Næstved Kommuneplan

Høringssvar vedr. forslag til Næstved Kommuneplan, KP21

Hermed høringssvar til forslag til Næstved Kommuneplan 2021. Høringssvaret er struktureret således, at vi i vores kommentarer og forslag til input tager udgangspunkt i nogle af de geografisk afgrænsede områder, som vi i Danmarks Naturfredningsforening Næstved har fokus på, samt kommentarer til kommuneplanforslagets tilgang til fx de landskabelige og naturmæssige temaer. Vi har således ikke kommentarer og input til alle hjørner af KP21. Vedr. Nylandsmose og Fårebakkerne, så henviser vi endvidere til vores høringssvar på disse sager, både indsendte og kommende (vi har et høringssvar under udarbejdelse vedr. miljøkonsekvensrapport og udkast til § 25 tilladelse vedr. DSB Værksted/Fårebakkerne).

Vi holder os ikke tilbage med at komme med ideer og nye forslag, idet vi opfatter de potentielle udpegninger, som er i kommuneplanforslag, netop rummende det visionære aspekt. Der vil vi gerne bidrage.

I den lokale debat skrives om, at Næstved Kommune rummer meget privatejet natur, og at man fra kommunalt hold ikke kan bestemme over de områder. Men her kan kommunen sætte en kurs – fx som man gør over for villaejere, når man opfordrer til mere vilde haver. Vi skal alle løfte for naturen, og ikke mindst de store lodsejere, som ejer så store dele af Næstved Kommune og dermed de steder, der har potentialet til at kunne løftes naturmæssigt. Vi skal alle inspireres, nudges og animeres, og det må en kommuneplan også kunne bruges til: At se visionært på det kommunale potentiale for mere natur.

Derudover rummer dette høringssvar en indsigelse mod byzoneudpegningen syd for Fårebakkerne. Dette begrundes nærmere herunder.

FOKUSOMRÅDER:

ÅSEN

I den indledende beskrivelse af Næstved Kommune beskrives Åsen som geologisk særtræk.

Åsen er et landskabeligt træk, som har national betydning. Åsen er i dag som landskabstræk svækket af gennem tiderne at være gennembrudt af gader og veje, samt grusgravning. Det er tilbage af åsen har Næstved Kommune et ansvar at værne og løfte.

Åsen som landskabstræk vil blive svækket, hvis der lægges store bygningsanlæg for foden af Åsen (DSB-arealet ved Fårebakkerne). Derfor undrer det fortsat DN Næstved, at Næstved Kommune går positivt ind det projekt. Den sag er dog endnu ikke afgjort.

DSB-arealet er i strid med Landskabsanalysen: ”Der bør ikke etableres bygninger til større husdyrbrug, ligesom der ikke bør etableres høje eller arealkrævende tekniske anlæg.”

Åsen skal værnes. Ikke mindst i Fruens Plantage på åsen har Næstved Kommune alle muligheder for at løfte dette ansvar.

I Fruens Plantage bliver det nationale særtræk, åsen med sin enestående geologi, håndgribeligt, idet åsen ligger som en ryg gennem plantagen, og det giver store rekreative kvaliteter for skovgæsten, at kunne bevæge sig rundt i dette kuperede terræn. Det store landskabstræk bliver nærværende. Den enestående geologi giver store potentielle muligheder for at øge skovens biodiversitet, og netop det forhold, at store del af plantagen er kommunalt ejet, giver mulighed for at løfte naturen. Netop her er kommunen ikke afhængig af private ejeres medvirken.

Samtidig har Næstved by den fordel, at Fruens Plantage ligger så tæt på byen – dette er bynær natur, og kan naturkvaliteten løftes, så har ikke kun flora og fauna, men også mange borgere umiddelbar glæde af det.

Der er udarbejdet et udkast til en plejeplan af Fruens Plantage med blandt andet planer om åbne arealer, som tilgodeser plante og dyr, der hører til i det åbne land og overdrev. Særlige hensyn bør også tages til nogle af de meget sjældne flagermus, som er registreret i skoven.
Her vil DN Næstved opfordre til især at sætte fokus på at bedre livsbetingelser for det rødlistede Markfirben, som lever i Fruens Plantage.

Derfor bør Næstved Kommune med KP21 sikre, at de rekreative muligheder forbedres for den skovgæst, som søger ro og fordybelse i skoven. Næstved Kommune opfordres derfor til at finde alternative placeringsløsninger for mountainbike-banerne. I dag bliver end ikke fredningsbestemmelserne, beskyttelse af jorddiger eller skovlovens bestemmelser overholdt.

Det er især den store og stigende trafik af mountainbikes, som forstyrrer både flagermus, fugle og andet dyreliv, og den store aktivitet med at bygge og vedligeholde de mange forskellige anlæg, som de flittige brugere af mountainbike-banen jævnligt slider ned. Der er anlagt flere store svingbaner, forhøjede kørebaner, terrænhop og en Rock Garden bestående af mange og store kampesten.

Det har efterhånden fået karakter af skov med stærkt nedslidte stier, eller rettere sagt cykelbaner, en slags forhindringsbane, som mere hører hjemme på en sportsplads; det er ikke det man ønsker at opleve som gæst i skoven. Dertil kommer oplevelsen af, at man hurtigt skal træde til side for ikke at blive kørt ned af en MTB-cykel, som både kan komme bagfra eller forfra. Selv om aftenen i skumringen eller endnu senere bliver der kørt i skoven, hvor cyklerne bliver udstyret med skarpe lygter. Dette forstyrrer ikke mindst dyrelivet.

Bevaringsværdigt landskab: Mountainbike-banerne i Fruens Plantage er i strid med retningslinje 7: ”Der kan normalt ikke udlægges nye områder til boliger, erhverv, større tekniske anlæg og større rekreative anlæg i Bevaringsværdigt landskab.” Og retningslinje 8: ”Der kan normalt ikke etableres anlæg eller foretages ændringer, der kan forringe de landskabelige og kulturhistoriske værdier.”

Geologisk bevaringsværdier: Mountainbike-banerne, herunder Rock Garden, i Fruens Plantage er i strid med retningslinje 2: ”Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede profiler, som særligt tydeligt viser landskabets opbygning, skal søges bevaret og beskyttet. Der kan være tale om åse, dale, bakker, sletter, kystområder og deres sammenhænge.

I forlængelse af ovenstående vil vi opfordre til at Mountain-cykelbaner medregnes som større anlæg for udendørs sport under temaet Fritid og turisme.

HØJLANDET

Sammen med Åsen bør Højlandet/Sparresholmplateauet beskrives i KP21 som det store regionale, geologiske træk området udgør: Det store højland med højder over 100 m o. h. og nær Sjællands højeste punkt, Kobanke (Faxe Kommune), som giver udspring til Sjællands største vandsystem og længste å, Suså, via Brødebæk.

Næstved Kommune opfordres til at gå sammen med Faxe Kommune om at fremhæve, understøtte og formidle Sparresholmplateauets særlige geologi, kalkflagernes land, med høj naturværdi og en af Danmarks højst beliggende søer (Denderup Sø). Med Skovtårnet er man i Faxe Kommune godt i gang – Næstved Kommune kan blive del af den fælles fortælling.

Samtidig rummer området kulturhistoriske fortællinger om striben af herregårde, herunder Sparresholm som rækker videre via Rådegård til Bækkeskov – og før man får set sig om, Præstø Fjord, som er udpeget som søgeområde for naturpark i begge kommuner.

Naturbeskyttelsesinteresser: DN Næstved foreslår, at området fra og med Sørup Skov omfattende lavbundsarealet Søen, Sparresholm og det kuperede landskab øst for udpeges som område med potentielle naturbeskyttelsesinteresser (skraveret signatur på kortet), og forhåbentligt på sigt et område med naturbeskyttelse. Dette på baggrund af, at naturbeskyttelsesområderne - sammen med de Økologiske forbindelser - udgør et naturnetværk af naturområder og spredningsveje for vilde planter og dyr, så vil en udpegning af Sparresholmplateauet kunne medvirke til spredningen af den beskyttede hasselmus, som er registreret i skovene rundt om Sparresholm.

Større sammenhængende landskab: Med en udpegning af Sparresholmplateauet som et område med naturbeskyttelsesinteresser vil Næstved Kommune samtidig understøtte Faxe Kommunes udpegning af det omkringliggende område som det større sammenhængende landskab, Højlandet.

Det forekommer ikke fagligt velbegrundet, at området omkring Sparresholm ikke i dag er omfattet af udpegningen som større sammenhængende landskab, når man ser (se kort), hvordan Faxe Kommune har udpeget hele området omkring på tre sider.

Venstre: Større sammenhængende landskaber, Næstved KP21. Højre: 4.3.1.A: Faxe Kommunes større sammenhængende landskaber. Gule stiplede linjer: Højlandet.

Uddrag fra Faxe Kommuneplan: ”Udpegningen af større, sammenhængende landskaber skal understøtte, at landskabsværdierne ses i en større sammenhæng, også på tværs af kommunegrænsen.”… ”Landskabskarakteranalysen og den hidtidige planlægning har dannet grundlag for kommuneplanens udpegning af to større, sammenhængende landskaber: Kystlandet fra Vemmetofte til Præstø Fjord og Højlandet fra fjorden til Højlandet syd for Rønnede. Begge områder strækker sig på tværs af kommunegrænser.” …Højlandet omfatter Sjællands top, Kobanke, men kernen af Højlandet ligger primært i Næstved Kommune. ”

Søgeområder for naturparker: Et formidabelt naturtræk kunne skabes ved at styrke de naturmæssige forbindelseslinjer højlandet via området ved Tågeskov, landskabsanalysens delområde 5a, 5b og 5c, og ned til fjorden, ved i KP21 at udpege områdets potentialer under de forskellige temaer.  Da Næstved Kommune inden for de viste søgeområder for naturparker vil arbejde for, at der på sigt kan etableres naturparker, så vil dette være et første skridt.

Saltø Å-projektet viser, at lokal opbakning kan findes til projekter, og at de store lodsejeres grønne ambitioner for klimaet ved at bygge vedvarende energianlæg også kan omfatte genopretning af natur. KP21 kan danne inspiration til dette.

En forudsætning for landbruget er, at den nødvendige økonomi (subsidiering) er tilstede, men med den tilstand naturen er i, så vil sådanne initiativer givet også blive subsidierede i den nærmere fremtid.

Rekreative ruter: To store dele af kommunen, den store østlige og nordvestlige del, er kun markeret med et stormasket net af potentielle ruter. DN Næstved opfordrer kommunen via KP21 til at gøre tiltag for, at disse potentielle ruter virkeliggøres, og at nye rekreative ruter udvikles. Vi efterlyser en tidsplan/handleplan for dette.

En meget brugt cykelrute (klub), Sørupvej, Sparresholmvej/Denderupvej (med forbindelse til ruten til henholdsvis Gisselfeld og Præstø Fjord) – mangler på kortet. Den er ikke kun potentiel, men faktuel. Dette ligger i forlængelse af retningslinje 4: ”Nettet af blå- og grønne ruter videreudvikles, så det hænger sammen med de tilsvarende ruter i nabokommunerne.”

Skovrejsning: DN vil opfordre Næstved Kommune til at understøtte det store landskabstræk, skovene fra som de store godsejede skove, Bregentved, Gisselfeld, Sparresholm, Rådegård, så de forbinder sig med  Bækkeskov og Præstø Fjord, med ny skov, stier og/eller økologiske forbindelser. Dette kunne gøres ved at udpege ønsket skovrejsning også nord for de udpegede område øst for motorvejen, nord for Tappernøje. Det vil samtidig i højere grad skjule Baltic Pipes kompressorstation. Naturligvis under hensyntagen til den landskabelige indpasning af Sydmotorvejen.

Dette vil være et stærkt rekreativ træk, der kan understøtte tankerne om en naturpark ved Præstø Fjord.

Lavbundsarealer: Genopretning af Søen vest for herregården Sparresholm vil understøtte en udvidelse af  ”Større sammenhængende landskaber”, se ovenfor. Se også vores kommentarer til Lavbundsarealer.

Økologiske forbindelser: I området øst for Denderupvej/Sparresholmvej (afgrænset af skovene i nord, syd og øst), bør udlægges en økologisk forbindelse, så spredning af fx hasselmus styrkes. Dermed sikres mere sammenhængende natur mellem skovene i nord (Denderup Vænge), syd og øst (Storskov).

De økologiske forbindelser: omkring Brandelev og Dysted bør styrkes med en potentiel økologisk forbindelse til områderne nord for Engelstrup.

Grønt Danmarkskort: Ovenstående områder bør naturligt indgå i Grønt Danmarkskort.

SALTØ Å

DN Næstved ser meget positivt på genslyngningen af Saltø Å med vådområde og om vinteren sø, som forbedring af vandkvaliteten i Karrebæk Fjord, da vådområdet vil fungere som et gigantisk rensningsanlæg for udledning af kvælstof til fjorden.

Lodsejer har været med i projektet, siden det blev præsenteret første gang for fem år siden, forstår vi, og dermed eksemplificeres vigtigheden af, at kommunen går forrest – og kan få folk med sig. KP21 bør styrke dette initiativ ved udpegninger af området på flere parametre:

Lavbundsarealer: På kortet over naturbeskyttelsesinteresse foreslås tilføjet vådområdeprojektet med ny natur langs Saltø Å, som et område med naturbeskyttelsesinteresser i forlængelse af området med naturbeskyttelsesinteresser ned mod Karrebæk Fjord.

Søgeområde for naturparker: Dybsø og Karrebæk fjorde er udpeget som forslag til naturpark. Her bør genopretningsprojektet for Saltø Å, som ligger i umiddelbar forlængelse, indgå, og bør derfor også beskrives i KP21.

TEMAER

NATUR OG LANDSKAB

Lavbundsarealer: Næstved Kommune opfordres til aktivt at arbejde for og inspirere lodsejere til at bidrage til kommunens nedsættelse af CO2 ved at afvikle landbrugsdrift på lavbundsarealer. Ifølge Aarhus Universitet dyrkes der i øjeblikket 171.000 hektar lavbundsjord, som udleder 5,7 mio. ton CO2 om året. Det svarer til knap 40 pct. af landbrugets samlede udslip af drivhusgasser.

DN Næstved er bekendt med, at Dansk Energi ser et økonomisk potentiale i at rejse solceller på lavbundsjorder. Her vil DN Næstved fremhæve, at hensynet til det specifikke område, omgivelserne, natur- og kulturforhold bør vægtes højere end de sædvanlige økonomiske. Se også vores kommentar til solceller.

Dette gælder aktuelt området i Nylandsmose, men det gælder også det potentielle vådområde, Søen ved Sparresholm. Da forslaget til KP21 ikke viser de udpegede, potentielle områder for solcelleanlæg på 19.000 ha, som kommunen ofte omtaler, så kan vi desværre kun tage afsæt i vore fokusområder her og nu.

BYER

INDSIGELSE: På kortet over byvækst er området syd for Fårebakkerne (det såkaldte ”DSB-areal”) skraveret som værende byzone (ikke betegnet ”potentielt” eller ”forslag”, blot ”Byzone”). Området er ikke byzone, det er landzone. DSB med Næstved Kommune ved sin side arbejder for, at området bliver byzone, men det er først endeligt afgjort, når klagesagen er færdigbehandlet – og det er den ikke.

DN Næstved kommer derfor hermed med indsigelse mod KP21 vedr. udlæg af byzone syd for Fårebakkerne (det rødskraverede område på kortet).

DN Næstved kan fortsat ikke acceptere, at et område, som i KP17 er udpeget som naturbeskyttelses-område, forsøges anvendt til et stort teknisk anlæg, DSB-værksteder, med zonering som instrument. Området ligger i landzone og er isoleret fra byzone i øvrigt.

Desuden er udpegning af byzonen i strid med KP21s egne retningslinjer: KP21 nævner selv, at arealudlæg skal placeres således, at landskabs- og naturinteresser tilgodeses bedst muligt. 

I KP21 skrives i temaredegørelsen, at ”det har dog visse steder været nødvendigt at justere arealer og inddrage mindre arealer til byvækst, hvor det ikke strider imod retningslinjerne og lovgivningen om placering af byvækst.”  Under retningslinje 4 står: ”I forbindelse med udlæg af konkrete arealer til byvækst skal der ske en afvejning i forhold til kommuneplanens øvrige retningslinjer, herunder natur-, miljømæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier samt lavbunds-, og jordbrugsinteresser.”.

Næstved Kommune har i øjeblikket miljøvurderingen af projektet for DSB-arealet i høring, og vi henviser til vores høringssvar i den forbindelse. Men kort opsummeret, så er DN Næstved ikke enig i kommunens konklusioner i deres afvejning af naturforhold og landskab i området.

Det naturskønne og –fredede område, Fårebakkerne, står netop på sydsiden (hvor DSB ønsker at bygge) mest tydeligt frem som landskabstræk: Her møder åsen fladlandet og der en flot landskabelig kontrast. Det landskabstræk vil høje bygninger og lange togstammer ødelægge.

Under retningslinje 10: ”Byudvikling langs motorveje med tilhørende tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje skal ske på en sådan måde, at yderligere lokal trafik på langs og tværs af det overordnede vejnet så vidt muligt undgås. Specielt skal den lette trafik tilgodeses.” Nu kan man ikke definere at lægge store DSB-værksteder midt i naturen som byudvikling, men eftersom kommunen vil udlægge området som byzone, så må vi fremhæve, at vi i DN ser med stor skepsis og bekymring på, at den tunge trafik og lette trafik skal dele veje omkring DSB-arealet – hvis det opføres.

MILJØBESKYTTELSE

Vurdering af virkning på miljøet: Vedr. retningslinje 5, så henviser til vores indsigelse ovenfor.

FRITID OG TURISME

Rekreative ruter: Der bør etableres gang/cykelsti fra Fasanvej, Skovkilden med tunnel under Ring øst til Skytteskoven/Kalbyris skoven, således som det er blevet lovet beboerne i ved etablering af Ring øst.  
Dette ville give beboerne i området (Fasanvej, Vagtelvej og øst/vest for Østre Ringvej) og det nye byggeri Augusthaven og bedre muligheder for at komme ind til Skytteskoven/Kalbyris skoven. 

TRAFIK OG TEKNIK

Veje: DN Næstved foreslår redegørelse og retningslinjer udvidet med: Ved pleje af rabatter, vejrabatter, grøftekanter bør det indtænkes ved anlæg af veje, hvor der skal tages særlige hensyn økologi og biodiversitet. Det kan f.eks. være en grøftekant med sjældne planter eller forekomst af Markfirben. 

Rødebrovej: DN Næstved opfordrer Næstved Kommune til at indføre hastigbegrænsning på Rødebrovej mellem Holmegaard og Skuderløse. Dette gælder især i nærheden af Rødebro: 

• Et stort antal dyr/fugle bliver kørt ned på strækningen. Holmegaard Gods mister ofte vildt på strækningen som bliver nedkørt.
• Landvejen er på strækningen meget ujævn og smal med sump/vand i rabatten. I vinterhalvåret er der ofte særlig risiko for glatføre.
• På selve broen bliver bilister ofte overrasket over ”hoppet” og undertiden kører biler ud i rabatten og ender i sumpen.
• Ved broen er der en kendt fugleudkigs post med en lille parkeringsplads. Her står fuglekiggere, hvilket medvirker til at bilister bliver distraheret af forskellige aktiviteter på stedet.
• For fuglekiggerne og andre besøgende på pladsen er det generende med den høje hastighed af forbipasserende biler, som suser afsted, tæt op af udsigtsplatformen med.
• Når man skal kører op fra parkeringspladsen ved pladsen er oversigtforholdene meget ringe. Det er næsten umuligt at se trafikken som kommer nordfra ved udkørsel fra pladsen.

Stisystemer: Retningslinje 1, 2 og redegørelse: Det bør tilføjes at cykelstier som forbinder rekreative arealer også skal rumme mulighed for gående. Her tænkes især: ” I forbindelse med planlægning af cykelruter, skal der være fokus på børn og deres behov for færden til skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter mv.” 

Solenergianlæg: Jf. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet: ”… er det spild at etablere solcelleanlæg på landbrugsjord, som kunne skabe værdi med afgrøder i stedet”. Ifølge Brian Vad Mathiesen kan der: ”… blive behov for 15-20 gange så mange solceller, som vi har i dag, for at få den bedst mulige blanding af vedvarende energikilder i fremtiden. Men solcellerne vil skabe størst mulig værdi for samfundet, hvis de placeres på store bygninger i stedet” (DN Næstveds fremhævelse).

Der er kamp om Danmarks areal, og ikke mindst naturen er trængt. I stedet for, at Næstved Kommune alene har retningslinjer, der relaterer sig til opstilling af solcelleanlæg i landområdet, hvilket implicit betyder opgivelse af landsbrugsjord, så opfordrer DN Næstved til, at de gældende retningslinjer ændres, så placering af solceller på tage af store bygninger nyder fremme.

Hvis vi ser på Næstved by og nærmeste omegn, så er der ledig plads på tagene af store industribygninger, det nye parkeringshus, som skyggegivere henover p-pladser ved fx Storcentret, på tagene af sportshaller, Storcentrene og de store byggemarkeder og virksomheder. Og ikke mindst, kunne solceller være et arkitektonisk element i udformningen af den planlagte udvidelse af Storcenteret.

De landbrugsjorder, som lodsejere har klimaambitioner for, vil DN Næstved i stedet foreslå naturgenoprettet, navnlig lavbundsjorderne, så der også opnås klimagevinst ved dette. Når disse jorde bliver drænet for vand, fx i forbindelse med, at der dyrkes fødevarer på den, trænger ilten ind. Ilten gør, at mikroorganismer kan nedbryde planterester og dermed udlede CO2. Ifølge Aarhus Universitet dyrkes der i øjeblikket 171.000 hektar lavbundsjord, som udleder 5,7 mio. ton CO2 om året. Det svarer til knap 40 pct. af landbrugets samlede udslip af drivhusgasser. Ved at tage lavbundsjorde ud af landbrugsdrift og oversvømme dem igen, kan man altså reducere udledningen af CO2.

Forslag til KP21 mangler et kort over de 19 ha, som Næstved Kommune har udpeget som mulige solcelleanlæg.

LANDSKABSANALYSEN

Da kortet vedr. de 19 ha solcelleanlæg mangler, må man formode, at Næstved Kommune i denne planlægning vil tage afsæt i Landskabsanalysen.

Her gør DN Næstved opmærksom på, at delområde 5b skal opdateres:

Når man læser landskabsanalysen, så tager den afsæt i den daværende planlægning for tre store vindmøller øst for Sparresholm. Dette projekt forsøger landskabsanalysen at rumme samtidig med, at analysen påpeger, at de vil være af stor synlighed både i og udenfor delområdet (området ligger over 110 m o.h.). Og samtidig med at det fremhæves at: ”Området har lille teknisk præg”. Og at: ”Det er et forholdsvis uforstyrret landskab”. Det forekommer som man har haft en bunden opgave.

I analysen skrives endvidere, ”at ved den rigtige placering og indpasning, kan der eventuelt etableres større arealkrævende tekniske anlæg.” Vi bider mærke i eventuelt og den efterfølgende anbefaling: ”Omfattende lukning af landskabet vil ændre karakteren, hvilket ikke er ønskeligt”, som dermed udelukker solcelleanlæg, da de jf. kommunens retningslinjer skal skjules bag levende hegn, som vil lukke landskabet og ændre karakteren.

DN Næstved opfordrer Næstved Kommune at finde andre placeringer for solcelleanlæg end i delområde 5b.

RAMMER FOR LOKALPLANER 

Rammer for lokalplaner – Planområde 1 – Næstved Syd. Gældende for følgende områder: 1.3 F8 - Ved Sandbakken-Hedetoften + 1.3 B53 - Ved Sandbakken-Æblevænget + 1.3 B51 – Hedetoften: 

Området bør friholdes for boligbyggeri, eller som et minimum bør den grønne forbindelse mellem Rønnebæk-Sibberup og Appenæs Hoved indtænkes i nævnte lokalplaner således, at området integreres i den grønne forbindelse og de grønne områder. Der kunne med fordel for beboerne friholdes områder f.eks. med grønne arealer og en lille sø. 

På vegne af

Danmarks Naturfredningsforening Næstved

Rune Larsen (formand) og Erica Mangor Heyckendorff