Valgoplæg fra DN Næstved

Næstved Afdelingen
Formand: Henriette Gaborit, Sørupvej 24, 4684 Holmegaard
Telefon: 22557295 - mail: hegaborit@hotmail.com
Dette Oplæg er udarbejdet af Næstved Afdelings kommunalpolitiske gruppe. For nærmere orientering og aftaler om møder og deltagelse i arrangementer op til valget - kontakt:
Jørgen Pedersen, mail: stormfuldehoejder@gmail.com;

Vi kender alle magien ved at være i naturen. Den store naturoplevelse, den lille forundring eller barndomsmindet om mariehønen, der sendtes op efter godt vejr. Naturen er noget i sig selv, ligesom en rig og varieret natur er en stærk allieret i kampen mod klimaforandringerne. I Næstved kommunes ”Vision 2026” lyder det i indledningen ”Næstved Kommune tilbyder, med sin unikke natur, kultur og historie, nogle helt særlige rammer for det gode liv”.

Vi, at vores anbefalinger giver inspiration til, at naturen får en fremtrædende plads i dialogerne frem mod kommunalvalget den 18. november 2025. Ligesom vi håberiøst at området får en ambit og handlingsorienteret dagsorden i de fire år, den nyvalgte kommunalbestyrelse har til sin rådighed. Og gerne med afsæt i Næstved kom-munes Natur og miljøpolitik. En overordnet politik betyder fælles retning og værdier, som alle aktiviteter på områ-det skal holdes op imod. Samtidig kan en politik medvirke til at skabe engagement og ejerskab, som gør det lettere at opnå konkrete resultater for naturen.

DN Næstved sætter fokus på forskellige vinkler på natur, miljø og klima i Næstved Kommune. Rammerne for, hvor-ledes ”den grønne trepart” bliver implementeret, kender vi nu her i den kommende valgkamp, ​​- hvorimod vi her i skrivende stund (maj 2025), ikke er bekendt med hvilket landbrugsjord, der udtages til natur. DN Næstved er dog klar med idéer og vilje til samarbejde. Til slut - det vigtigste af alt: Stil spørgsmål til vores politikere. Eller til os i DN. God læselyst og handlekraft. Henriette Gaboritt Fmd. f. DN Næstveds lokalafdeling

 

Indhold side
Plads til mere natur  3
Skov er mange ting  4
Gør klimaet til en god fortælling  5
Pas på grundvandet – for de kommende generationer  6
Forbedring af søer og vandløb  8
Naturen ind i råstofgravene  8
Vores ansvar for det sjældne  9
Naturglæde hos børn og unge 10
Stier i naturen giver flere der oplever naturen 11
Natur- og nationalparker 12
Mærkesager for Danmarks Naturfredningsforening 13
Hold styr på tilladelserne 16
Kære kommune: Få nu borgerne med 16
Stil spørgsmål 18

 

Plads til mere natur

Prioritering handler om planlægning Der er rift om arealerne ude på landet, og for at hjælpe biodiversitets-, klima- og vandmiljøkrisen er det nødvendigt, at der foretages en benhård prioritering i arealanvendelsen. For arealerne på det åbne land, (uden for bysamfundene), foreslår vi, at der nu udarbejdes en helhedsplan eller en arealpolitik for arealernes anvendelse. Af den skal der fremgå en prioritering af arealernes anvendelse.

Hvis arealudpegningerne skal endelig sikres til realisering, skal de også udmøntes i kommuneplanen. Og for at sikre fremdrift og målopfyldelse, ændres kommuneplanens retningslinjer fra ”bør” til ”skal” således, at der signaleres, at der ikke giver dispensationer, tilladelser, godkendelser mm. til forhold, som strider imod arealudpegningen.

 

Placering af VE-anlæg
Anvendelsen af ​​fossile brændstoffer skal udfases, og nye anlæg til vedvarende energi er pladskrævende. Udpegningen af ​​arealerne til VE-anlæg skal ske, så det ikke har negativ indflydelse på bevaringsværdige landskaber. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at anlæggene ikke placeres på arealer, hvor det vil forhindre udviklingen af ​​nye natur- eller områder til kvælstofreduktion – f. eks. skal lavbundsområder friholdes for solcelleparker. I de ikke særligt bevaringsværdige landskaber kan placeres VE-anlæg, hvor landskabsæstetikken kan understøttes ved plantning af skove og brede hegn omkring VE-anlæg.

Landbrug og byudvikling
Der udlægges store nye naturområder som led i opfyldelsen af ​​Den grønne Treparts målsætninger om CO2-reduktion, mere natur og kvælstofs begrænsning. På arealer, hvor det ikke vil være i modstrid med dette, kan landbrugsdriften fortsætte, og der kan udlægges arealer til byudvikling, infrastruktur mm. Til byudvikling hører også, at de få ejere af landbrugsarealer, der ikke ejes af jordbrugserhvervet – f.eks. kommunen, kirkerne og andre må inspirere til at plante skov under forskellige former. Næstved Kommune ejer f.eks. en del overskudsjord fra ejendomme, der tidligere er overtaget mhp byudvikling.

Klimatilpasning

Der vil i fremtiden være større behov for tilbageholdelse af overfladevand i forbindelse med skybrud for at forhindre oversvømmelse af lavtliggende befæstede og bebyggede arealer. Der reserveres derfor relevante arealer til tilbageholdelse af vand, og som derfor ikke kan bruges til anlæg eller lign.

Et landbrug der fylder mindre giver os mere natur

Naturen, klimaet og det rene drikkevand er under et voldsomt pres: Naturen mangler plads, og tusindvis af dyr og planter er i tilbagegang og i fare for helt at forsvinde. Vores forbrug af ressourcer er alt for højt til, at naturen kan følge med. Så der er behov for nye løsninger.

Vandet i vores undergrund er mange steder så forurenet, at det ikke længere kan drikkes. Kriserne for vores drikkevand, natur og klima kan ikke løses uafhængigt af hinanden. Kun ved at finde sammenhændige løsninger, kan vi vende udviklingen og sikre fremtiden for kommende generationer.

Et ganske særligt forhold ved året 2025 og de kommende år bliver den store opgave som folketinget har vedtaget omkring CO2-reduktion, mere natur og kvælstofs begrænsning til vandmiljøet. Den såkaldte Grønne Trepart. Her er kommunerne pålagt en betydningsfuld rolle ved dette vigtige arbejde.

Der skal på landsplan udtages 400.000 ha. landbrugsarealer til natur. Heraf ca. 150.000 ha ved vådlægning og 250.000 til skov. Selve måltallet kan ikke diskuteres, og det påhviler de lokale grønne treparter og deres ledere og deltagere, at få denne kabale til at gå op. Det forudsætter at kommunen her skal udfolde den største grad af åben-hed, kreativitet og kontakt til borgere og interesse-organisationer. De politikere, der i de kommende 4 år involverer sig og positivt lægger navn til dette vigtige arbejde vil blive husket.

DN anbefaler:
At der udarbejdes helhedsplaner for store områder i det åbne land baseret på en arealpolitik, hvor der sker en prioritering af arealanvendelsen.
At der foretages strategisk indkøb af jord til byudvikling m.h.p. at der også kan etableres bynær skov.
Bevaringsværdige landskaber og lavbundsjorder skal friholdes for VE-anlæg. Og andre større anlæg, der ikke er forudset i den gældende kommuneplanperiode på 4 år.
Solceller, hvor der indgår miljøfarlige stoffer som f.eks. PFAS må ikke anvendes. Når allerede opstillede solcelle- anlæg, der indeholder miljøfarlige stoffer skal erstattes, skal det ske efter højeste beskyttelsesbestemmelser.
Grundejerne af solcelleparkerne skal stille en garanti til dækning for evt. udgifter ved nedtagning, erstatnings-projekter og miljøudgifter.
Grønt Danmarkskort udvides i kommuneplanen med ny potentiel natur, så vi samlet når op på 30% beskyttet natur i Næstved Kommune. Heraf skal de 10 % være strengt beskyttet svarende til EU’s biodiversitetsstrategi. Her har biodiversiteten største prioritet.


Skov er mange ting.


Som oftest omtales 2 hovedkategorier: Højskove og lysåbne skove. Den mest tillokkende for besøgende er højsko-ven, hvor man får en højstemt fornemmelse under trækronerne. Skovbunden skifter karaktér i takt med årets gang og der er et langtrækkende udsyn til dyrelivet. Den lysåbne skov er mere kunstrig, men også forskellig i tæthed. I stenalderen var det den mest udbredte, med især egetræer som det fremherskende store træ og med en stor variation af et udal af større og mindre træer og buske. Vores skove er i dag tit en kombination af flere typer højskove, og jo mere variation og vildskab, jo flere dyre-, insektarter og mikrobiologi - også kaldet biodiversitet.
Skove der nu planter på åbent mark, der tidligere var jordbrug, etableres kompakt som hovedregel med tæt og plantning. Der plantes med såkaldte ammetræer spredt jævn ud, der fældes når blive-træer og buske er kommet op i en passende højde. Ammetræerne plantes tæt, hvis der ønskes højskov, og mere spredt hvis der ønskes lys-åben og artsrig skov. Efter ca. 10-20 år, kan blivetræer og - buske klare sig selv og de sidste ammetræer fældes.
Der skal plantes skov i Danmark for at nedbringe CO2 indholdet i atmosfæren. I den vedtagne Grønne Trepartsafta-le er det anført, at der ud af de 250.000 ha skov skal være 150.000 ha produktionsskov og 100.000 ha urørt  skov.

Produktionsskoven er den skovtype vi kender i dag, hvor der løbende fældes til produktion og brændsel og fornys ved nyplantning i skoven. Den urørt skov skal forstås helt bogstavelig. Der sker i princippet ingen regulering og fældninger. Herved mangedobles med tidens biodiversitet, og denne skovform skal gerne vokse i omfang.
Når det også er et formål med mere skov, at tilgodese en højere biodiversitet på arealerne, så arbejder der i Klima-skovfonden pt med et udviklingskoncept der betegnes med Assisteret Naturlig Regeneration eller tilgroning (ANR). Det skal forstås sådan, at naturens egen udvikling i virkeligheden er mere righoldig, robust og effektiv til at få bragt naturen ”tilbage på sporet”. Der går ganske vist tid, før vi ser effekten, for det er først, når de nye skove er etableret, at klimaet og biodiversitet kan få det bedre, og naturen tager tid! Løsningen synes at være, at der kan komme-bineres traditionelle skovplantning med større og mindre ANR-arealer. Naturen klarer det selv, hvis den får et kærligt skub.

DN Næstved anbefaler:
De skove der etableres på kommunens overskudsarealer fra byudviklingen tilplantes i overensstemmelse med beboernes ønsker fra naboer og de nærmeste bysamfund, men med hovedvægten på mangfoldighed. De skove der udtages fra landbrugets omdrift i forb. m. processen i regeringens grønne trepartsproces skal udta-ges efter samme forhold som vedtaget på landsplan – altså 3/5 del som produktionsskov og 2/5 del som urørt skov. Kommunen som myndighed skal fastlægge fremtiden for disse skove med enten tinglysning, eller - hvis der ikke er nok frivillighed med den indholdsrige natur - om nødvendigt med en ændret planlov, så der kan planlægges med en rodfæstning i kommuneplanen.

Gør klimaet til en god fortælling

Oversvømmelseskatastrofen oktober 24 i Spanien ligger frisk i erindringen, men også Danmark er blevet ramt af klimarelaterede oversvømmelseshændelser i de foregå-ende år. Ifølge en ny rapport, så trues 29% af det danske areal i fremtiden af ​​vand fra jorden, havet og himlen. Det er nu helt sikkert, at det længe varslede mere eks-treme vejr er ankommet, og vi er nødt til at reagere.
På den baggrund er kommunens klimapolitik et vigtigt og vidtrækkende politikområde og DN Næstved anser det derfor som meget positivt, at Næstved Kommune har udarbejdet en klimahandleplan under DK2020 pro-jektet. Planen omfatter mange tiltag og vi vil her kun nævne områder, som vi mener fortjener ekstra op-mærksomhed.

Under arbejdet med klimaplanen skal vi have for øje, at klimaneutralitet i 2050 nærmere er et politisk sat mål, frem for en plan, der sikrer os stabilt klima i fremtiden. Her er det vigtigt at forstå, at vi globalt har en meget begrænset mængde drivhusgasudledninger tilbage, hvis vi vil nå at holde opvarmningen under 1,5 grader.

DN Næstved anbefaler:
Opnåelse af handleplanens målsætninger bør have høj prioritet. I klima- og miljøpolitik opleves det ofte, at ambi-tiøse målsætninger af forskellige årsager ikke indfries. Derfor bør der proaktivt ses på, hvilke mulige hindringer, der kan dukke op, så vi sikrer gennemførelsen af handleplanen. Gennemsyn af planen med henblik på mere vidtgående opfyldelse af målene. Som nævnt ovenfor, er de nuvæ-rende målsætninger ikke nok til at sikre et stabilt klima. En situation, hvor de nuværende målsætninger udvides og bliver stramme, bør derfor forberedes i god tid. Energirenovering af kommunens bygningsmasse bør accelereres. Næstved ligger på dette arbejdsfelt ifølge en analyse fra Dansk Industri på plads 56 blandt landets kommuner. Der skal afsættes ressourcer og stilles krav både til den kommunale – og den private bygningsmasse. Når en ha tørvejord tages ud af landbrugsdriften har det stor klimamæssig virkning. De mange store og små kul-stofrige arealer har stort klimamæssigt potentiale. I Næstved kommune er der samlet set meget der kan udtages, og derfor bør indsatsen på dette området intensiveres. Mere tid til børn i naturen – naturen har brug for dem. Det er vigtigt med kendskab til naturens kredsløb m.m., at man opbygger en dyb oplevet fortrolighed med den lokale natur og livet i den. Det er der brug for i forbindelse med den grønne omstilling. Skoler og institutioner kan etablere en sådan ”varm” forbindelse til naturen ved at give børnene mere tid i naturen. Øge produktionen af solenergi på kommunens – og borgernes ubrugte tagarealer. Det er et mål i Næstved Kom-mune, at produktionen af VE i kommunen bliver øget. Derfor bør der gennem borgerenergifællesskaber etableres nye anlæg, hvis oprettelse bør faciliteres. Effekten i kW vil nok være begrænset, men de involverede borgere føler, at de bidrager aktivt til at løse klimaproblemet. Når vi handler er vi nemlig en del af omstillingen, ikke bare ofre for den. Giv fortællingen omkring den grønne omstilling et positivt udtryk. Den grønne omstilling bliver ofte italesat som en ”mangelfortælling”, hvor vi skal undvære materielle ting, som vi har vænnet os til at forbruge. Vi mennesker har svært med at afgive etablerede privilegier. Stå fast på allerede indgåede aftaler om reduktioner og CO2-afgifter. Når politikere bliver bange for deres egen skygge og laver tilbageruldning som følge af erhvervenes lobbyvirksomhed, skader det deres troværdighed og bor-gerne mister troen på den grønne omstilling.

 Pas på grundvandet – vores drikkevand også for de kommende generationer.

Rent vand er en nødvendighed for folkesundheden, biodiversiteten og klimaet. I Danmark er vi stolte af vores rene grundvand. Men det er truet af pesticider, der anvendes til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampe. 

Også andre brugere af grundvandet, og det rene drikkevand er en af ​​vores mest værdifulde ressourcer. Men drikkevandet er ikke længere leje alle steder. Giftstoffer som bl.a. PFAS der er et evighedsgiftstof - giver anledning til bekymring for fremtiden. Og myndighederne synes lammet over for ud-viklingen.
Grundvandet er vigtigt - ikke kun til at dække vores daglige behov i husholdningerne, men det er også vigtigt for jordbrugserhverv, industri og natur. Fornyelse af grundvandet /drikkevandet tager flere årtier, hvilket gør det særligt sårbart over for forurening. Vi ser i dag eftervirkninger af tidligere tiders anvendelse af kemiske stoffer, og vi har et stort ansvar for at sikre de fremtidige generationers lejegrundvand ved ikke at sende sundhedsskadelige stoffer gennem jorden til grundvandet. Lej grundvand er en dyrebar ressource.

Overvågning.
Løbende overvågning, som er et nationalt krav til kommunerne viser, at en stor andel af de aktive drikkevandborin-ger indeholder pesticidrester. Selv lave koncentrationer af kemiske stoffer kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko. Og vi ved ikke altid hvad, hvor og hvor meget, der har en indvirkning! Derfor bør forsigtighedsprincipper i højere grad være styrende.

Vi kender ikke detaljerne i, hvorledes Næstved Kommune er ramt af kemikalieforurening af vores grundvand. Mere åbenhed fra myndighedernes er helt bestemt nødvendig. På landsplan er der for femte år i træk, tal for at indhol-det af pesticider er stigende – pt er 55,7 % af drikkevandsboringerne ramt.

Drikkevand.
For at imødegå de stigende trusler med forurening af grundvandet og det rene drikkevand, er det nødvendigt med en løbende og udvidet overvågning. Med udsendelse af to nye bekendtgørelser (Miljøministeriet juni 2024) og vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) (Miljøstyrelsen 28. oktober 2024) har kommunerne og politiske kerne fået et fornyet og udvidet redskab til at begrænse tilladelser til erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige anvendelser af trussel, at der er tale om en vurdering.
Miljøstyrelsen følger nøje med i indberetninger fra kommunerne om risikovurderingerne og alle BNBO bør hurtigst muligt og inden den fastsatte frist den 1. marts 2025 gøres pesticidfrie ved, at kommunen træffer afgørelse herom.

Indvindingsoplande og grundvandsparker.
Der er behov for, at indvindingsoplande og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) sikres ved forbud mod brug af sprøjtegifte. Områderne hvor drikkevandet dannes og hentes ind til drikkevandsboringerne, kan blive rammer for mere økologisk landbrug, bæredygtig skovdrift eller sammenhængende naturområder.

Næstved Kommune skal have fokus på de områder, hvor man “dyrker vand” og aktivt understøtter etablering af de såkaldte “grundvandsparker”, hvor der hverken bliver brugt eller opbevaret miljøfarlige stoffer. Disse parker vil så kunne mere end bare beskytte grundvandet. De kan også bruges til at nå målsætninger om at rejse ny skov eller etablere nye naturområder. En multifunktionel arealanvendelse, der opfylder flere behov på det samme areal.

Illustrationen til højre er fra kommunens kortværk og viser med de små markeringer, hvor der hovedsagelig dannes grundvand. Her er der grund til at tænke langt, når der skal besluttes nye anlægsarbejder. Kortværket indeholder også udpegningerne omkring OSD og BNBO, - så kommunen har ingen undskyldning for ikke at holde øje med, hvad der sker i landska-bet i dag.

Miljøstyrelsens vejledning vedrørende BNBO har for nylig været i høring. Det fremgaar af vejledningen, at kommu-nerne har metodefrihed i forbindelse med de risikovurderinger, som skal udarbejdes for BNBO.

Det er således kommunen der vurderer og træffer en politisk beslutning om, hvornår der er behov for en indsats mod erhervsmæssig anvendelse af pesticider samt hvornår en risiko er acceptabel.

Det er op til kommunen af ​​træffe beslutning om risikovurdering og politisk håndtering i forhold til ikke-erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.

Indsatsen skal som minimum medføre varig sikring af pesticidfri drift.

Kommunen skal understøtte etablering af "grundvandparker" i relation til en multifunktionel arealanvendelse.

Det er op til den enkelte kommune at vurdere og træffe beslutning om, hvorvidt datagrundlaget for risikovurdering er tilstrækkelig.

 Næstved Kommune har udpeget, hvor de boringsnære beskyttelsesområder er placeret og i hvilken funktionel risiko de befinder sig (Rapport fra Rambøl 2020). Men derudover mangler borgerne oplysninger om hvorledes det går med overvågningen og om de ovennævnte 5 punkter giver anledning til, at der skal handles. Mere åbenhed om dette vigtige område for vores fremtid – tak.

DN Næstved anbefaler:
At Politikerne i Næstved kommune tager godt imod den nye vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved politisk at understøtte det myndighedsarbejde som forvaltningen i kommunen nu skal udføre. Desuden, at der foretages risikovurdering af ikke-erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, som den nye vejled-ning muliggør. Det kan fx dreje sig om kommunens arealer, fællesarealer i boligforeninger, hoteller og andre private arealer. At kommunen som minimum følger de vejledninger, som KL udmelder i forhold til løbende overvågning og tilsyn. Og – at der sker en konsekvent og løbende åbenhed om dette overfor kommunens borgere. At der aktivt planlægges for at landbrugsdriften på de registrerede OSD-områder ikke bruger nogen form for ke-mikalier. Og der intensiveres overvågning, hvis der fortsat er traditionel landbrugsdrift.

Forbedring af vandløb og søer

I Næstved Kommune er vi beriget med en af ​​​​Sjællands smukkeste søer – Tystrup-Bavelse Søen. Søer fungerer som rekreative og naturskønne områder for mange borgere. Men de er også vigtige økosystemer som rummer potentia-le for et rigere dyreliv end det er tilfældet i dag. De fleste søer og vandløb har dog en række udfordringer der true naturtilstanden og dyrelivet.

Vi har også en interessant og dragende natur omkring det vi omtaler som Dobbeltkysten mod Smålandsfarvandet. Stort set alle vandløbene i Næstved Kommune er af ringe eller moderat økologiske tilstande, og ender i dette kyst-vand. De ringe tilstande i søer og vandløb får i sidste ende betydning for vandkvaliteten i havet.

Vandarealernes umiddelbare skønhed og værdi på overfladen står således i kontrast til situationen under overfla-den. De største trusler mod vandkvaliteten er tilførslen af ​​næringsstoffer fra oplandet i form af udvaskning af fosfor og kvælstof fra landbrugsarealer og regnvandsbetingede overløb grundet manglende kapacitet i kloaksystemet.

DN Næstved anbefaler:
At der etableres rekreative muligheder for borgerne i de tidligere grusgrave, gerne med badesøer, shelterpladser og stier, som samtidig respekterer muligheden for at naturen kan udfolde sig på sine egne betingelser. Der skal planlægges for at disse nye naturområder står i forbindelse med eksisterende skove og lavbundsområ-der. Herved skabes der større sammenhængende arealer til gavn for den robuste biodiversitet. Især de store grusgrave er ofte under udnyttelse i mange år (30-50 år er ikke ualmindeligt). Der bør derfor laves aftaler om gravenes successive omskabelse til natur, - altså mens der stadig graves. Og kommunerne bør over for regionen pointere sine interesser på dette felt. Ofte ejes de tidligere grave af ejere, der har en fortidig opfattelse af, hvem der må færdes i området. Kommunen skal derfor have for øje, at der ikke sker overtrædelser af bestemmelser om skiltning og den uhindrede adgang.

Vores ansvar for det sjældne

På hele kloden er naturen trængt og mangler plads. Bestandene af de forskellige dyrearter er under en dramatisk tilbagegang. Også i Danmark. I EU´s habitatdirektiv bilag 4 er optaget en række dyrearter, der er truet af udryddelse og som derfor lovgivningsmæssigt skal have en særlig beskyttelse. Bilag 4-arter er der grund til at fremhæve, fordi de netop er følsomme over for vores planlagte forbrug af landskab og natur til menneskenes ”eget brug”, - byfor-mål, vejanlæg, idrætsarealer og landbrug. Det drejer sig f.eks. om: Hasselmus, Markfirben, Flagermus, Salamander, flere sommerfuglearter og forskellige tudser.

Den videre betydning
Disse arter bliver ofte fremhævet hvis de optræder på arealer som bliver udlagt til byformål. Borgere der er mod-standere af anlæggene kaster disse dyr ind i modstandsarbejdet. Og mange af kommunens borgere kender kun til disse dyr fordi de bliver omtalt ved disse lejligheder.

Men der er en anden og vigtigere grund til at disse dyr skal beskyttes. At de overhovedet eksisterer på forskellige arealer skyldes netop at de er afhængige af andre bestemte og sammenhængende naturforhold end de selv er her-rer over. Og når der f.eks. er flagermus til stede skyldes det, at der eksisterer et relativt mangfoldigt insektliv. Og det mangfoldige insektliv er netop vigtigt også for menneskenes liv på jorden. Faktisk lever vi af at træer, buske og urter bliver bestøvet af insekter.

DN Næstved anbefaler:
Beskyttelse og bevaring af eksisterende levesteder er vigtigt at beskytte i de nuværende naturområder, hvor bi-lag 4 arterne findes. For eksempel har Hasselmusen behov for ung kratskov og er dybt afhængig af, at der bliver plantet ny skov i tilknytning til eksisterende levesteder. Flagermusen har behov for større varieret og urørt natur, Markfirbenet for tørre solrige steder, Salamander, Frøer og Tudser for mindre forskellige søer så de kan vandre osv osv. Etablering af redekasser og rede-steder. Kortlægning af de eksisterende og truede bilag 4 arter, så kommunens administration allerede ved en indkom-men ansøgning om et anlæg kan tage stilling til om eller hvorvidt ønskerne kan realiseres. Endvidere for at kunne vurdere om - og hvorvidt bestanden er i frem- eller tilbagegang, og for at skabe grundlag for at aktørerne kan træffe nye målrettede foranstaltninger. Sammenhængende naturområder. Bilag 4-arterne og insekternes har brug for at bevæge sig mellem fødekilder og skjulesteder eller for at forbinde ellers isolerede populationer. Kommunen må derfor arbejde på at skabe sammen-hængende og forskelligartet natur eller at genoprette “grønne korridorer” og sikre arterne egnede levesteder. Det er et hensyn, der skal indgå ved fremtidige kommuneplaner, lokalplaner og de løbende myndighedsafgørelser.


Naturglæde hos børn og unge


”Kan disse bær spises, eller er de mon giftige?” Det er et helt simple spørgsmål, som det er vigtigt at kende svaret på. Uden basal viden er det svært for børn at begå sig i naturen. Hvad kan man gøre, hvad skal man lade være med, og hvordan skal man i det hele taget forstå meningen med naturen og dens samspil med os mennesker?
Hvis børn og unge skal have glæde af naturen og være med til at passe på den, skal de lære om den. Indsigt, konkret viden og gode oplevelser er nøgleord, når respekt og interesse for alle naturens mangfoldige organismer skal opbygges. Sådan har det altid været, men forskellen er, at det ikke længere sker af sig selv. Tidligere var børn mere udendørs og gjorde sig erfaringer, ligesom den grundlæggende naturlæring oftest blev overleveret fra generation til generation gennem fælles daglige gøremål med at skaffe brød på bordet, passe dyr og dyrke afgrøder.

Den livsform er så efterhånden mere eller mindre udfaset og erstattet af nye levemåder, og det er der i og for sig ikke noget galt ved. Men det betyder, at vi så er nødt til at finde på noget andet. Når man ikke længere hjælper til i køkkenhaven eller går med i marken for at hakke roer og hente koen hjem, kommer man nemt til at mangle viden, erfaring og forståelse i forhold til den natur, man selv skal være med til at værne om og på et tidspunkt give videre i arv til den næste generation. Skal man udfylde den rolle, skal man have lært at reflektere over sit eget forhold til naturen.

Nutidens børn og unge tilbringer langt det meste af dagligdagen i daginstitutioner, skoler og fritidsordninger, og derfor er det nødvendigvis også her læringen skal foregå, når det handler om at leve i og med naturen.

DN Næstved anbefaler:
Udvikling og implementering af en grøn børne-/skolepolitisk plan, der definerer og kvalificerer formidling af natur-kundskab som en vægtig del af den almendannelse, skoler og institutioner har til opgave at tilføre vores børn og unge. Planens hovedfokus bør være baseret på trivsel, sundhed og naturforståelse som et samlet hele. Åbning af flere naturskoler (- centre) til støtte for naturvejledningen. Her kan Dybsø Naturcenter tjene som model. Indretning af folkeskolernes/daginstitutionernes fysiske rammer, så de konkret understøtter motiverende ople-velser og udfoldelser med relevans for naturformidling og den ønskede læring. Idéer kunne være: Nyplantning af træer og buske af skolebørn, etablering af skole- og institutionshaver til dyrkning af spiselige afgrøder og mere ek-sperimentelle projekter med fx vilde blomster og insekter – alt sammen gerne i samarbejde med lokale ildsjæle, videns personer og lodsejere m.v.