Ulovlig fjernelse af jorddiger
- 04. juli 2022
Når man kører man en tur på landet og ser marker til alle sider med kilometervis af lange ensformige og flade arealer, savner man noget der giver variation og som kan skabe perspektiv i landskabet. Der er heller ikke meget dyreliv at spotte sådanne steder, måske ser man en krage eller en måge, hvis man er heldig. I områder med lidt træer, markskel og jorddiger får landskabet mere liv og man får lyst til at nyde udsigten. Variation i landskabet er også vigtigt for biodiversiteten, for der er ikke mange gemmesteder for dyr på en flad mark og ikke meget at leve af.
Jorddigerne fortæller også kulturhistorien, helt tilbage til udskiftningen, hvor bønderne i de små landsbyer fik ny jordfordeling. Derfor har jorddigerne ligget mange år uberørt og indeholder en stor kulturhistorie.
Desværre er mange af de gamle jorddiger forsvundet - de passer dårlig ind i et moderne landbrug med meget store maskiner. DN Næstved har anmeldt 24 jorddiger der tilsyneladende er fjernet ulovligt efter 1992, hvor loven trådte i kraft.
Der er nu faldet afgørelser i de første sager og Næstved kommune har påbudt genetablering af jorddiger. Genetableringen kan imidlertid ikke genskabe biodiversiteten, der har krævet mange år at opbygge, og er derfor kun et lille plaster på såret
Man kan læse mere om jorddiger her (Vejledning om beskyttede sten – og jorddiger:
Jorddigerne fortæller også kulturhistorien, helt tilbage til udskiftningen, hvor bønderne i de små landsbyer fik ny jordfordeling. Derfor har jorddigerne ligget mange år uberørt og indeholder en stor kulturhistorie.
Desværre er mange af de gamle jorddiger forsvundet - de passer dårlig ind i et moderne landbrug med meget store maskiner. DN Næstved har anmeldt 24 jorddiger der tilsyneladende er fjernet ulovligt efter 1992, hvor loven trådte i kraft.
Der er nu faldet afgørelser i de første sager og Næstved kommune har påbudt genetablering af jorddiger. Genetableringen kan imidlertid ikke genskabe biodiversiteten, der har krævet mange år at opbygge, og er derfor kun et lille plaster på såret
Man kan læse mere om jorddiger her (Vejledning om beskyttede sten – og jorddiger:
Foto: Sådan skal et jorddige se ud. Med forskellige træer, buske og marksten.
Et typisk eksempel fra en landejendom i Næstved kommune. I 2008 ses et tydeligt jorddige mellem to gårde og diget er med træer. I 2014 blev diget pløjet væk.
Man kan ikke bare erstatte natur
(Læserbrev i Sjællandske den 2/7-2022)
Man hører ofte landbrugsorganisationerne tale om at man bare kan lave noget såkaldt erstatningsnatur, i stedet for at bevare de gamle jorddiger.
Det er jo rigtigt at det kan man i nødsituationer blive tvunget til, hvis større anlæg som f.eks. nye veje nødvendiggør fjernelse af jorddiger. Det kan være den helt rigtige måde at løse den slags problemer på, men man kan ikke bare generelt fjerne alle eksisterende jorddiger fordi det ikke passer ind i det moderne landbrugs maskinpark og driftsøkonomi.
Det handler jo ikke ”bare” om noget natur, men derimod er det faktisk historiske og kulturelle begrundelser, der først og fremmest lægger til grund for lovgivningen om jorddiger. Ligesom gamle landsbykirker, stendysser og historiske mindesmærker ikke bare kan flyttes og erstattes, gælder det samme for jorddigerne, som indeholder en stor kulturarv, både bogstaveligt i jorden under digerne, men også ved deres placering i landskabet. Jorddigerne fortæller blandt andet om landboreformerne helt tilbage til mellem 1700 og 1850, men faktisk skal vi endnu længere tilbage: ” Vi skal passe på vores diger, fordi de fortæller Danmarks historie gennem 2000 år. Hvis vi kigger godt efter, kan vi i digerne og de mønstre de danner, læse om det danske kulturlandskabs udvikling. Jo dybere vi trænger ind i landskabet og det mønster som digerne danner, jo dybere kan vi se ind i historien.” (Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen, juni 2009)
At vi i Danmarks Naturfredningsforening forsøger at værne om denne lovgivning skyldes i høj grad, at jorddigerne også indeholder rigtigt meget natur. Det er ofte den sidste rest af natur i store dele af det moderne danske landbrugsland. Her skabes der endeligt noget variation og nogle levemuligheder for fugle, dyr og planter. Og natur kan heller ikke bare lige flyttes og erstattes, man kan ikke altid ”lege-bytte-købmand” med planter og dyr, som kan være rigtigt mange år om at genetablere sig et nyt sted. Det er klart at mælkebøtter, brændenælder og andre tilpasningsdygtige organismer hurtigt kommer sig. Men det gælder langt fra alle dyr og planter, som kan være flere hundrede år om at udvikle sig et nyt sted og undertiden sker det aldrig. Hvis et jorddige med f.eks. markfirben pløjes ned om efteråret, så har man dræbt den lokale bestand og der kan være mange kilometer til næste bestand af markfirben.
Og så lige en vigtig pointe: det er altså ikke noget som bare Danmarks Naturfredningsforening har fundet på. Der er tale om lovgivning som er vedtaget af Folketinget.