Årsberetning 2022

Foto: Fårebakkerne - for foden af dette smukke landskab vil kommunen placere et industrilandskab

Årsberetning 2022

Formandens beretning for Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Næstved ved årsmødet den 24. oktober 2022

Først vil jeg gerne præsentere, de mennesker som er medlemmer i DN Næstveds bestyrelse eller som er aktive medlemmer af DN Næstved.

Bestyrelsen har i dette år bestået af: Rasmus Jensen, John Bang Jørgensen, Henriette Gaborit, Kirsten Lodal, Steen Knarberg og undertegnet Rune Larsen.
Suppleanter: Mette Brammer og Jan Vang-Ahlgren.
Derudover skylder vi nogle aktive medlemmer tak for indsatsen: Jesper Richter Porsborg, Kurt Ramskov Laursen, Mona Eilschou Jensen, Erica Heyckendorff (vores forhenværende formand) og Poul Stahlschmidt. Men også flere af vores venner og kontakter rundt omkring i vores kommune DN Næstved bidrager på forskellig vis.

Vi har haft et godt samarbejde med Aktiv-gruppen mod DSB Industriværksted i Istidslandskabet og gruppen Næstved Havn – forkert Placering

I de sidste par år har vi gradvist øget vores samarbejde med blandt andet: Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøm, Natur og ungdom i Næstved og Jægerforbundet kreds 6.

I bestyrelsen har vi besluttet at vi skal lave nogle fælles udflugter for alle medlemmer i bestyrelsen og alle aktive, gerne med påhæng (ægtefæller m.m.). Dette er et forsøg på også at gøre arbejdet i DN Næstved til et fællesskab, som man synes det er rart at befinde sig i, samtidigt med vi får snakket om lidt af hvert på turene. Således var en fælles udflugt til Holmegårds mose ledet af Rune Larsen, en tur til Mogenstrup grusgrav ledet af Gitte Nymann og en tur til området ved Ellebækken ledet af Jesper Richter Porsborg.

På trods af Corona-problemer i vinteren og foråret 2022 gennemførte bestyrelsen stort set alle møder via internettet, hvilket var lidt af en bedrift at få alle medlemmer koblet på internettet til fælles møder.

Arrangementer i 2022:

Fugletur til Gødstrup Enghave / Poul Stahlschmidt
Frivillig naturpleje på Holmegårds mose / Rune Larsen
Anemonetur ved Borgnakke / Kurt Ramskov
Blomstertur til Vesterhave / Mette Brammer
Sommerfugletur i Kroglyng / Kurt Ramskov
Hop i havet / Henriette Gaborit
Flagermustur til Rådmandshaven / Henriette Gaborit
Naturens uge / Henriette Gaborit  - (deltog også Rune, Jesper, John, Mette, Steen)
Høslæt på Atterbakke / Kurt Ramskov – (deltog også John, Rune, Mette)

Foto: Kurt Ramskov fortæller om de mange flotte og interessante sommerfugle i Kroglyng

Fredninger

Vandtårnsbakken blev endeligt fredet 27 oktober 2021, som en vigtig del af Åsens forløb helt ind i Næstved by der skaber, udover værdifulde naturarealer, også et grønt åndehul for byens borgere. Området anvendes til gåture, motionering, afslapning og andre rekreative formål. Åsen har i kraft af sin beliggenhed en vigtig nærrekreativ funktion, som bør bevares. Plejeplanen for området skal bl.a. medvirke til at skabe bedre forhold for markfirben og insekter tilknyttet lysåben natur.
Næstved Øvelsesplads: Fredningen er lige på trapperne til at endeligt blive fredet, der mangler vist kun nogle formaliteter. Fredningen har været ganske ukompliceret, idet Næstved kommune og Forsvarsministeriet har været meget enige om fredningen, som er en såkaldt sovende fredning, hvilket betyder at det fortsat kan bruges til øvelser. Men hvis forsvarsministeriet en dag vælger af afhænde (sælge) området, så træder fredningen i kraft og forhindringer at området havner med at blive til boliger eller industri. Derfor sikrer fredningen at området forbliver et naturområde.
Denderup Vænge er stødt ind i store problemer fordi Faxe kommune holder hånden under Gisselfeld Kloster, som sætter sig imod en fredning. Alle der har besøgt området kan se at det haster hvis der skal gøres noget for Hasselmusens overlevelse. Denderup Vænge og resten af Hesede skov drives som en ganske almindelig skov med konventionelt skovbrug. Hasselmusen har brug for små lysninger, krat og en underskov med f.eks. brombær, hyld, og hassel, hvilket ikke tilgodeses i skov som drives med almindelig moderne skovdrift.
Fruens Plantage har vi igennem efterhånden flere år arbejdet intenst med og vi har da opnået nogle positive resultater af vores anstrengelser. Skoven er ved gradvist at blive befriet for de mange Mountains cyklelisters forskellige installationer, som visse steder lignede noget fra en skrammellegeplads. Men heldigvis havde vi lovgivningen på vores side, selv om kommunens politikere var længe om at forstå, at man havde begået fejl i at lade kulturforvaltningen administrere skoven. Det er vores indtryk at nu har kommunens naturforvaltning taget over, og vi får derved en mere kompetent administration og forvaltning af skoven. DN Næstved bifalder også rydningen af pyntegrønt træerne, som aldrig burde være plantet i skoven. Pyntegrønt træer (Nobilis) er en trussel imod en hver skovs biodiversitet. Vi ser frem til et åbent område i skoven som med tiden måske kan genskabe et mere overdrevs-agtigt landskab i overensstemmelse med det oprindelige landskab.
Men ikke alt går efter planen og heller ikke efter naturforvaltningens plan. Pludseligt blev der fældet store egetræer af nogle skovarbejdere der tilsyneladende ikke var under tilstrækkelig kyndig ledelse. En lille trøst er dog at nogle af stammerne nu ligger i skovbunden til glæde for biller og andet småkryb. Netop den slags tømmer får sjældent lov til at ligge i naturen.

Foto: Enø overdrev - et ganske fladt overdrevslandskab.

Enø Overdrev: En af DNs vigtigste opgaver er at sikre offentlighedens adgang til naturen. Derfor har det ikke været helt ligetil at forholde sig til kommunens planer om at ændre på adgangsforholdene på Enø, så adgangen blev tilladt i fuglenes yngletid. I praksis vil kommunens nye afgørelse betyde at der bliver færdsel i områder, hvor fuglene yngler og det kan vi ikke i DN Næstved bifalde . Der mangler fortsat informationsskilte til de besøgende, så man kan se hvor man ikke bør færdes. Det er også DNs opgave at medvirke til at bevare og beskytte biodiversiteten på Enøs meget sårbare fugleområder. Her yngler blandt andet Knopsvane, Gravand, Strandskade, Stor Præstekrave, Vibe og Rødben. Og af småfugle kan nævnes Sanglærke, Gul Vipstjert og Gulbug. Øen er også vigtig for mange vadefugle, herunder flere sjældne, som bruger området til at raste og fouragerer.
Torpe mose Som er et lidt underkendt område nord for Herlufmagle, der blev fredet i 1989, kniber det med at kommunen lever op til plejeplanen for området. Opvæksten af pil og særlig rødel har været markant i de åbne områder siden den maskinelle nedskæring i 2018 og bør derfor gentages og helst i år. På grund af tørken lokalt forventes forholdene også at være godt egnede til dette efterår, medmindre der kommer meget nedbør.
Fårebakkerne er for alle i Næstved et kendt sted med rekreative muligheder, der også rummer store geologiske interesser, som en del af Mogenstrup ås og derfor er fredet for længst. At kommunen vælger at anlægge et industrianlæg (et DSB-værksted) for foden af denne kendte lokalitet kan vi ikke på nogen måde bifalde. Derfor har vi fra start frarådet dette og efter bedste evne kæmpet imod projektet. Det er især disse tre punkter som vi i DN Næstved mener er kritisable:
- Bygherren køber jord længe inden myndighedsbehandling går i gang.
- Kommunen afgiver forkerte oplysninger for at omgå planloven, ved at påstå dels at der er færre naturinteresser på spil end andre steder i kommunen, opgiver forkerte tal for byudviklingsbehov, og omdefinerer grønt Danmarkskort, for på denne baggrund at få (dengang) erhvervsministeren til at dispensere fra planloven. En tilladelse som ikke kan trækkes tilbage af planklagenævnet, der dog ophæver den første tilladelse på grund af de forkerte oplysninger.
- Kommune og bygherren nægter helt i første omgang at undersøge alternativer. I anden omgang har man set på et par stykker, men kun vurderet togdriftshensyn og økonomi (herunder at man jo allerede har købt arealet) og har altså ikke set på miljøhensyn. 

Sager

Ny havn: Næstved kommune vil gerne flytte industrihavnen fra centrum og flytte det ud enten til Stenbæksholm eller til Ydernæs. Begge steder vil man efter vores mening i DN Næstved støde ind i dårlige løsninger for naturen, idet hele kanalen fra centrum i byen mod fjorden er et område med både store rekreative og naturmæssige interesser. At flytte en industrihavn uden at det skaber store problemer for natur og miljø er et projekt som ikke kan løses.
Ved Stenbæksholm støder man ind i en række forskellige problemer det gælder f.eks. Strandbeskyttelseslinjen, Natura 2000, Grønt Danmarkskort, Bevaringsværdigt landskab, men derudover vil man også komme meget tæt på ådalen ved Even grøft og skov, hvor store naturinteresser står på spil og en kommende naturgenopretningsindsats vil blive påvirket af etablering af en ny industrihavn.
Ved Ydernæs vil en ny havn kræve at man skal ind og grave i noget der har været losseplads og et slamdepot med helt ukendte konsekvenser for Karrebæk Fjord, hvis forurenet vand derfra blandes med havet.
Desuden vil en industrihavn ødelægge stisystemet ved Ydernæs som flittigt bliver brugt af byens borgere til både hundeluftning, cykling, jogging og som almindeligt gangsystem. For slet ikke at tale om to lystbådehavne, hvis fremtid er truet.
Alternativ energi – Vind og sol: Det er ikke noget nyt at vi skal indrette vores store energiforbrug i en bæredygtig retning, men det blev pludseligt meget aktuelt i denne sommer, hvor presset for at få gennemført flere solceller og vindmøller blev meget aktuelt. Der er allerede genfremsat forslag om vindmøller på Sparresholm jorde tæt på Denderup Vænge. Vindmøllerne vil skyde sig ind i et beskyttet landskab, der ganske smukt beskrives som Skovhøjlandet, der forbinder skovene omkring de tre herregårde Gisselfeld, Bregentved og Sparresholm. Geologisk er der her tale om et enestående område: Et bakket og voldsomt varieret landskab med meget vand, der præger området med endnu større geologisk og landskabelig variation. Brødebækken har skåret smukke kløfter, der snor sig gennem landskabet, ligesom der er en særlig stemning med små søer og moser spredt ud mellem bakkerne. Herregårdene i området har sat deres spor i landskabet; indtil nu med æstetisk sans og respekt for landskabelige herligheder og sigtelinjer. Det er netop et sådant herregårdslandskab med sans for helheden, der stadig findes ved Sparresholm. Området ligger omkring kote 110, et lokalt højdepunkt, og opsætning af vindmøllerne hér, vil få store landskabelige konsekvenser ift. forstyrrelse af den landskabelige sammenhæng, ikke kun tæt på, men også på lang afstand. Men udover dette hensyn til de landskabelige værdier, vil vindmøllerne også være en trussel imod områdets meget artsrige bestand af ikke mindre en 11 forskellige flagermus (ud de 17 danske arter). Kommunens egne biologer påpeger selv at vindmøllerne vil udgøre en trussel imod flagermus og at de foreslåede afværgeforanstaltninger ikke vil være tilstrækkelige. Også i forholdene for Hasselmus og fuglelivet vil vindmøllerne udgøre en forringelse af deres levesteder, idet der skal fjernes al vegetation rundt om møllerne og selve møllevingerne vil formodentligt dræbe et antal af både flagermus og fugle. Dertil kommer den ukendte virkning af lavfrekvent støj. Med alle disse problemer i forhold til naturen i mente, skal det også bemærkes at placeringen af vindmøller på dette sted er inde i det mindst velegnet område i Danmark ifølge statens vind-ressourcekortet.
Vi har brug for mere grøn støj, ja. Men ikke for enhver pris. Derfor vil vi i DN Næstved også forholde os kritisk til andre projekter som kan forventes at blive genfremsat. Dette gælder f.eks. solceller ved Nylandsmose og energipark ved Fensmark.

Foto: En sø i Næstved Sydeterræn  som bliver ny fredet og sikret for fremtiden til glæde for naturen og rekreative muligheder for borgere i byen.

Sager

Ny havn: Næstved kommune vil gerne flytte industrihavnen fra centrum og flytte det ud enten til Stenbæksholm eller til Ydernæs. Begge steder vil man efter vores mening i DN Næstved støde ind i dårlige løsninger for naturen, idet hele kanalen fra centrum i byen mod fjorden er et område med både store rekreative og naturmæssige interesser. At flytte en industrihavn uden at det skaber store problemer for natur og miljø er et projekt som ikke kan løses.
Ved Stenbæksholm støder man ind i en række forskellige problemer det gælder f.eks. Strandbeskyttelseslinjen, Natura 2000, Grønt Danmarkskort, Bevaringsværdigt landskab, men derudover vil man også komme meget tæt på ådalen ved Even grøft og skov, hvor store naturinteresser står på spil og en kommende naturgenopretningsindsats vil blive påvirket af etablering af en ny industrihavn.
Ved Ydernæs vil en ny havn kræve at man skal ind og grave i noget der har været losseplads og et slamdepot med helt ukendte konsekvenser for Karrebæk Fjord, hvis forurenet vand derfra blandes med havet. 
Desuden vil en industrihavn ødelægge stisystemet ved Ydernæs som flittigt bliver brugt af byens borgere til både hundeluftning, cykling, jogging og som almindeligt gangsystem. For slet ikke at tale om to lystbådehavne, hvis fremtid er truet.

Det var formandens beretning fra Danmarks Naturfredningsforening i Næstved kommune

Rune Larsen – oktober 2022

Foto: Udsigt fra møllen ved Nylands mose