DN Næstved inviterer indenfor: Bliv klogere på, hvad der rører sig på det grønne område lokalt og deltag i debatten
- 08. oktober 2022
Der er mange vigtige temaer på plakaten, når DN Næstved inviterer til årsmøde i foreningen mandag d. 24. oktober kl. 19.00 på Grønnegade Kaserne, Grønnegade 10. I Musikstalden bygning 14a
Formand Rune Larsen vil bl.a. fortælle om året der er gået med fokus på de store sager og emner, der har fyldt. Det gælder blandt andet Fruens Plantage, hvor DN har arbejdet for at skabe en god balance mellem Mountain-bike-kørsel og naturbeskyttelse. Det nye DSB-værksted har DN også beskæftiget sig indgående med, fordi foreningen ikke mener, at det er foreneligt at lægge tung industri så tæt på en af Sydsjællands fineste fredninger, Mogenstrup Ås. Derudover har foreningen brugt masser af krudt på at pleje naturen for at skabe bedre vækstbetingelser for arter, der ellers ville have svære vilkår - fx på Atterbakke og i Holmegårds mose – samt lavet ture og arrangementer for lokalbefolkningen.
Til årsmødet vil DN også fortælle om to fredningssager, som foreningen har arbejdet intenst på i år, og som man håber snart kommer i mål hos Fredningsnævnet. Det drejer sig om Næstved Øvelsesterræn og Denderup Vænge. Det fortæller Rune Larsen, formand for DN Næstved.
- Den foreslåede fredning af Næstved Øvelsesterræn vil sikre et fantastisk rekreativt bynært naturområde til glæde for byen og områdets borgere nu og i fremtiden, og vi glæder os, til det forhåbentlig falder på plads. Denderup Vænge har en høj biodiversitet, som er enorm vigtig at sikre med tanke på den dramatiske tilbagegang for naturen, vi oplever i vor tid. Samtidig er området helt unikt, fordi det er hjemsted for Hasselmusen, der er alvorligt truet og kun har et par enkelte levesteder tilbage i hele landet.
Borgerne inviteres til at fortælle hvilke grønne sager eller områder, de brænder for
Alle borgere er velkomne og vil også få mulighed for at komme til orde og give input til, hvilke grønne sager, de mener er vigtige. Man er også velkommen til at stille spørgsmål til DN Næstved om foreningens arbejde eller naturen i kommunen.
Stil op til bestyrelsen
Til årsmødet er der valg, hvor der skal besættes to pladser i bestyrelsen. En god mulighed, hvis man ønsker at engagere sig på det grønne område. DN Næstved understreger, at der ikke kræves nogle særlige forudsætninger for at stille op eller være bestyrelsesmedlem. Det eneste, der kræves – ud over, at man er medlem af DN – er, at man har naturen som interesse og gerne vil bidrage til arbejdet for en bedre natur med større biodiversitet og et miljø.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: