Solceller i Nylandsmose
- 16. december 2020
Næstved Kommune: På tirsdag skal det store solcelleanlæg i Nylandsmose behandles i byrådet. Danmarks Naturfredningsforening Næstved opfordrer til, at solcelleprojektet i Nylandsmose ikke sendes i høring. Dette i respekt for områdets naturværdier, de landskabelige udpegninger og kystnærhedszonen. Og ikke mindst i respekt for kommunens egen oprindelige planlægning for området.
At sende Nylandsmose i høring vil være at give investorerne og godsejeren falske forventninger. Solcelleprojektet i Nylandsmose vil betyde store forringelser for både natur og miljø. Lavbundsjorden i den tidligere fjord er i dag opdyrket, og naturen vil på kort sigt opnå en bedring, når det konventionelle landbrug og udvaskning af næringsstoffer ophører, men områdets naturpotentiale vil ikke blive udnyttet.
Verden står overfor to problemstillinger: Miljø og bæredygtighed. Men løsningen af den ene problemstilling må ikke stå hindrende for løsningen af den anden. Naturen kan ikke vente de 35 år, som solcellerne forventes at skulle stå i mosen. Naturen er presset nu. Næstved, grib i stedet den anden, vigtige verdensdagsorden: At give mere plads til natur i Nylandsmosen ved at genskabe fjorden.
Solceller kan placeres så mange andre steder, og dét med fornuft: »Hvis vi placerer solcellerne langt fra forbrugerne, vil vi skulle bruge store midler på at udvide elnettet. Man bør i stedet arbejde for at placere solcellerne der, hvor energien skal bruges«, citat Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, som efterlyser en mere central styring samt et økonomisk incitament for at få investorerne til at placere de nye og stadigt større solcelleanlæg de rigtige steder. Det tilslutter vi os i DN Næstved.
I Næstved Kommune er projekter for vedvarende energi nemlig desværre ofte præget af, at det er investorerne, der forsøger at bestemme, hvor disse tekniske anlæg placeres, uden at skele til den vedtagne planlægning - men behøver det heller ikke: Planlægningen tilpasses blot. Dét opleves af mange borgere som dobbeltmoralsk, Helge Adam Møller (jf. Sjællandske 12.12.2020). Tog investorerne udgangspunkt i den foreliggende planlægning og undgik sårbare, beskyttede områder og bevaringsværdigt landskab, så ville der givet være en større succesrate på realiseringen af de disse vedvarende energianlæg. Og en bredere folkelig opbakning – ikke mindst i Næstved Kommune.
Erica M. Heyckendorff
Danmarks Naturfredningsforening
Formand for lokalafdeling i Næstved
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: