Nyhedsbrev
Biogas anlæg ved herlufmagleHøringssvar til Næstved Kommunes forslag til:
Kommuneplantillæg nr. 9 og Lokalplan nr. 144. Suså Biogasanlæg
Danmarks Naturfredningsforening i Næstved forholder sig til spørgsmålet om, hvor vidt biogas er fremtiden for dansk landbrug ud fra en høj naturmæssig forsigtighedsfaktor. Det er store investeringer, der er tale om, og det bliver naturen der betale prisen, hvis teknologien ikke er en sikker løsning. At vedtage et plangrundlag svarer til at kommunen vedtager sine egne regler. Disse regler skal varetage et bredt udsnit af hensyn til co2-udslip og natur. Vi gennemgår i det følgende en række aspekter hvor der er usikkerhed og manglende agtpågivenhed for naturen.
Bagerst i dokumentet er anført en række tidsaktuelle links (bilag) fra anerkendte institutioner, som vi bygger vores henvendelse på.
Konsekvenser for planområdets bilag IV-arter.
Det er et meget omfattende anlæg, som indebærer opførelsen af en mængde høje bygninger og reaktor-lignende siloer på 25-30 meter i højden samt en bebyggelse på ca. 15 ha. beliggende Stokkebrovej 2, 4160 Herlufmagle. Området er udpeget af kommunen som både Økologisk Forbindelse, hvor dyr og planter kan sprede sig, og hvor store anlæg skal undgås, og skovrejsningsområde, og er således en del af Det grønne Danmarkskort- et natur-netværk der er aftalt indgået som en del af Planloven.
Ifølge “Bilag til Miljørapport for Susaa Bioenergi” November 2023 af PlanEnergi er der i løbet af 2023 lavet 2 naturundersøgelse for såkaldte bilag lV - arter, bl.a. padder og flagermus, ligesom der blev registreret paragraf 3 -natur på området. Begge undersøgelser havde fund af flere bilag lV-arter.
Som følge af observation af Stor Vandsalamander og Springfrø i området, vil der blive lavet en afværgeforanstaltning Nord-Syd, for at padder og frøer kan sprede sig, Områdets funktionalitet vil blive understøttet ved. at der anlægges et overdrev med 2 nye søer på 150-200 kvadratmeter.
Vi påpeger, at for at sikre at padderne også kan sprede sig mod vest-øst, bør lignende tiltag laves, da det aktuelle projekt vil blokere for spredningen af padderne.
Kortlægningen af flagermus viste overraskende, at hele 9 arter er blevet registreret på området hvor biogasanlægget tænkes opført. Heraf en af Europas sjældneste flagermus, Bredøret Flagermus (Barbastella Barbastellus) samt den sjældne Frynseflagermus (Myotis Nattereri). Det vurderedes desuden, at der er sommerkolonier af flagermus i gamle træer i området og centralt i projektet, hvor der er eksisterende gamle bygninger, ligesom der er landskabselementer, der gør det meget sandsynligt, at der er talrige muligheder for dagrast. Tidligere undersøgelser fra 2021 viser, at der er ynglende flagermus i henholdsvis Tybjerg Skov og Glumsø Østerskov. Højst sandsynligt fouragerer de i området.
Alle danske flagermus er habitat lV-arter i henhold til EU-Habitatsdirektiv artikel 12. De er alle totalfredede. Flagermus og deres levesteder er arter som Danmark er særligt forpligtet til at beskytte. De enkelte medlemslande er forpligtede til at træffe nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning for de enkelte arter og deres levesteder. Iflg. Miljøstyrelsens Habitatvejledning nr 48, December 2020. må hverken yngle eller rasteområder for bilag lV-arter beskadiges eller ødelægges. Det må være en skærpende omstændighed at så sjældne arter som Bredøret Flagermus og Frynseflagermus er registreret indenfor området.
Nyere videnskabelige undersøgelser viser at flagermus er følsomme over for både støj og lys. (Bl.a. Bunkley and Barber 2015. International Journal of behaivioural biology). Støj kan medføre at flagermusene har sværere ved at fange deres bytte, og lys skræmmer flagermusene bort. Der er også eksempler på, at områder bliver “støvsuget” for insekter, som tiltrækkes af lysende lamper, og dermed ødelægges fødegrundlaget for flagermusene.
Danmark står i en biodiversitetskrise. Naturfredningsforeningen kæmper for at bremse denne krise og redde de truede arter. Vi skal have mere plads til naturen, og undgå at store byggeprojekter ødelægger de få levesteder, der er tilbage.
Vi har konstateret at planforslagene ikke har indarbejdet konklutionerne i den omtalte kortlægning af Bilag IV arterne i udkastet til miljøgodkendelse – på trods af at kortlægningen var kendt før offentliggørelsen af høringsmaterialet.
Med et så omfattende projekt med et biogasanlæg mm. nord for Herlufmagle, ødelægges et vigtigt levested for sårbare og sjældne arter af flagermus. Der er ikke redegjort for erstatningsnatur i forhold til de 15 ha (fraset lys og støj), som et så massivt byggeprojekt vil medføre. Ligeledes er der ikke redegjort for hvordan biodiversiteten for flagermus kan forbedres. På denne baggrund vurderer vi, at placeringen af så stort et anlæg på Stokkebrovej, ikke alene ødelægger den økologiske funktion, men også strider imod vores internationale forpligtelse til at beskytte flagermusen.
Lækager
Det fremgår af anerkendte undersøgelser af halvdelen af eksisterende biogasanlæg, at der er udslip (fra 6- til 10%) af metan. Samlet set er det problematisk, fordi der ikke skal ret meget kulstof ud af det samlede flow, før det får en samlet negativ klimapåvirkning, - fordi metan netop er så stærk en drivhusgas. Dette regnskab i sig selv bringer biogasanlæggene tæt på spørgsmålet, om der overhovedet er en co2 gevinst.
Efter nye regler pr. 1/1 23 skal der iværksættes omfattende kontrol på de enkelte anlæg. Og fra 2025 laves en ny årlig vurdering på, om udslippet er bragt ned på 0. Muligvis kunne lækageproblemet minimeres, hvis man planlagde for, at der kun var tilsluttet svineavl på biogasanlæggets opland. Men vi ser ingen steder i den aktuelle planlægning, at dette sker.
Biomasse
Vi skal efterhånden bruge biomasse til mange forskellige funktioner, når vi går væk fra at bruge fossil olie. Halm er f.eks. også efterspurgt til foder, emballage, som byggemateriale, og har dertil også en jordforbedrende og CO2-lagrende effekt, hvis det får lov at blive på marken.
Biomasse er nødvendig tilsætning til gylle for at fremkalde den rette proces. Ifølge Energistyrelsen består det danske biomassegrundlag bl.a. af halm, husdyrgødning, fiberrester fra høstet plantemateriale, spildevandsslam og træ fra danske skove og træaffald. Der er derfor rejst berettiget tvivl om, hvorvidt der er nok biomasse. Vi ser ingen steder i forslag til planlægning eller miljøregulering, at der lægges op til, at der kan holdes hus med, eller ske en fordeling af denne formentlig knappe ressource, - eller at ressourcen som det mindste indgår i en cirkulær og bærerdygtig beregning inden for biogasanlæggets opland.
Hvis området friholdes for regulering, kan der risikere at ske en supplering med importeret foder eller restprodukter fra andre kommuner eller fra udlandet. Og dermed har man eksporteret et co2 problem andre steder hen.
Pyrolyse
Pyrolyseprocessen fremstilles ofte i argumenterne for at biogas er løsningen på problemerne med landbrugets forurening. I forslaget til Kommuneplantillæg nr. 9 og Lokalplan nr. 144 står der intet om hvor vidt eller i hvilke omfang, der skal ske pyrolyse i energiproduktionen. Planudformningen i lokalplanforslaget synes ej heller at levne plads til dette. Det ville vel være logisk at planlægge for, at anlægget kan opgraderes til pyrolyseprocessen.
Klimarådet har dog tidligere vurderet, at der er høj risiko forbundet med pyrolyse som klimavirkemiddel. Biokuls langsigtede effekt på jord, drikkevand og fødevareproduktion på markerne er heller ikke undersøgt endnu. Der eksisterer pr. 1/1 24 kun ét anlæg i Danmark under etablering. Energistyrelsen har beregnet, at der frem mod 2030 er brug for mellem 80 og 370 anlæg (alt efter størrelsen) for at indfri reduktionsmålene. Og her er ikke inddraget i beregningen at biomassen sandsynligvis bliver en sparsom ressource.
Tilbageført restprodukt.
Kommunen oplyser under den tidligere høring, at det afgassede restprodukt giver et bedre optag i plantevæksten og reducerede lugtgener. I forhold til klimapåvirkningen omtales restproduktet positivt.
I Naturfredningsforeningen forstår vi udvasknings-problemerne således, at det ovennævnte ikke vil ændre på den situation, at der skal doseres meget præcist i forhold til planternes mulige optag af gødning. Der skal ikke udbringes mere gødning end der lige netop bliver optaget ved plantevæksten. Vi ser ingen steder i planlægning eller miljøgodkendelser, at der nu påregnes en nedregulering af udbringnings-mængden, fordi restproduktet nu får en højere gødningsværdi end den traditionelle gylle.
Overhovedet mangler der forudsigelser på dette nye restprodukts virkning på oplagring i jorden, udvaskningen og indvirkning på grundvandet.
Vandforbrug og grundvand.
Det anføres at der skal bruges 170.000 m3 vand på årsbasis til processen. Dette forbrug af vand er i forhold til traditionel lokal indvinding i landruget – et meget stort forbrug. Vi ser ikke om denne vandmængte er vurderet i forhold til grundvandsressourcerne. Og det synes heller ikke beskrevet om der er overskudsvand der skal tilbageføres til markerne, og om hvorledes denne mængde fremover indgår i markernes samlede kapacitet til planteoptaget, og om det indvirker på udvaskningsproblemerne.
Lavbundsjorden.
Det fremgår af høringsmaterialet at en meget stor del af biogasanlægget er påtænkt opført på lavbundsjord. Det fremgår af kommunens bemærkninger til indkomne forslag under 1. høring, at den aktuelle kategorisering af lavbundsjord er en fejl, - og at det pågældende areal ikke er lavbundsjord og at kortgrundlaget vil blive ændret. Det er Naturfredningsforeningens opfattelse, at denne udpegning i de landsdækkende kortgrundlag er sket på baggrund af objektive kriterier af hvor der er lavtliggende arealer med tørvejord. Denne kategorisering er efter sin oprindelige hensigt bl.a. er at give myndigheder et ensartet vurderingsgrundlag for, hvor der med fordel kan ske tilbageføring til naturtilstand. Den vurdering der ligger bag kortgrundlagets lavbunds-klassificering, skal bibringe beslutningstagerne en hensigtsmæssig og funktionel stillingtagen, der beror på flere forhold end blot og bar en vurdering af kulstofindholdet. Tørvejordens klassificering er først i nyere tid blevet forbundet med kulstofindholdet.
Det er vores påstand at Næstved Kommune ikke kan ændre i denne kategorisering i kommunens kortværk alene på baggrund af en jordbundsprøve på kulstofindholdet, og at der ikke kan administreres efter at området er et ordinært jordbrugsområde.
Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorde har pr. 5. februar d. å. publiceret nye anbefalinger, fordi det har vist sig, at co2 er frigivet hurtigere end forventet fra lavbundsjorderne. Lavbundsarealer med større kulstofindhold end 6 % er med andre ord blevet mindre. Derfor er der nu sket en genvurdering af de forudsætninger, der lå til grund for målsætningerne i landbrugsaftalen i 2021.
Her har det nu vist sig, at det er muligt at udtage mere ved vådgøring, på trods af, at det seneste tørvekort fra Aarhus Universitet overordnet viser færre kulstofrige lavbundsjorder. Dette kan føre til yderligere reduktion af CO2-udslip, da udtagning af kulstofrige lavbundjorder ved vådgøring har stor effekt på CO2-udledningen, - også på arealer der har lavere kulstofindhold end 6 %.
Lavbundsprojekter kan fortsat være med til at indfri målsætningen om at reducere kvælstofudledningen til fjorde og kystnære farvande. Derudover vil udtagne lavbundsjorder være et vægtigt bidrag til at forbedre naturforhold, øge biodiversiteten og insektlivet i det åbne land, - hvilke der et stort behov for. Det pågældende areal hvor der ønskes opført et biogasanlæg er således et lavtliggende areal med potentiale for opfyldelse af såvel klimamæssige som naturmæssige mål. I henhold til kommuneplanens retningslinjer skal kommunen derfor anvise et alternativt område til anlægget uden for det kategoriserede lavbundsområde eller - argumentere for hvorfor det er helt afgørende funktionelt vigtigt at lægge anlægget hvor det er foreslået. Og vi ser ej heller at denne argumentation er til stede.